Da Chistopher Columbus i 1492 opdagede Amerika, blev det starten på en folkevandring af europæer, som søgte lykken andet steds. Lidt over 500 år senere er en ny folkevandring af europæer undervejs. Denne gang er det sportsfolk fra basketverdenen, som strømmer til mulighedernes land, USA.
Europæisk dominans
På NBA’s egen MVP-ladder fra den 7. maj optræder tre europæere i top-5 og fire i top-10. Ret bemærkelsesværdig for en liga og sportsgren domineret af amerikanere. Men med Giannis Antetokounmpo som den mest værdifulde spiller de seneste to sæsoner, er tiderne så småt ved at skifte. En europæisk (og international) bølge har fået momentum, og udfordrer USA’s dominans på den internationale scene.
På nuværende tidspunkt optager europæiske spillere 13 procent af NBA’s samlede roster pulje. (de 30 hold må have op til 15 spillere under kontrakt i løbet af sæsonen, hvilket i alt giver 450 roster pladser).
Det lyder umiddelbart ikke imponerende, men sammenligner man med tidligere tider, er billedet et andet. På baggrund af spilleredata fra NBA.com og Basketball-Reference har vi på Fullcourt samlet et datasæt udelukkende bestående af europæiske spillere gennem NBA’s historie. Det gælder både aktive såvel som forhenværende. For at kvalificere sig til Fullcourts datasæt, skal man minimum have spillet 1000 minutter for et NBA hold, eller være aktiv i indeværende tidspunkt.
[table id=Europa /]
*Af de 59 aktive spillere har 47 af dem fået mere end 1000 minutter på banen.
Selvom antallet af aktive europæiske spillere er relativ højt sammenlignet med forhenværende, er det springende punkt antallet af MVP’s og ALL-NBA udnævnelser. Af de forhenværende spillere står Dirk Nowitzki alene for 12 ALL-NBA udnævnelser, mens Tony Parker og Pau Gasol hver har fire.
Hos de aktive spillere er antallet af ALL-NBA udnævnelser primært fordelt på unge spillere – (4x ALL-NBA og 2x MVP) Giannis 26 år, (3x ALL-NBA) Rudy Robert 28 år, (2x ALL-NBA) Nikola Jokic 26 år og (1x ALL-NBA) Luka Doncic 22 år. Alle er en del af den føromtalte MVP-ladder for denne sæson.
Af andre europæere med fremtrædende roller på holdet kan nævnes; Nikola Vucevic, Kristaps Porzingis, Goran Dragic, Domantas Sabonis og Dennis Schröder.
Spørgsmålet er, om de europæiske basketnationer kan overføre momentummet til en topplacering i sommerens OL? Vi har snakket med en ung europæisk talentspejder om den positive udvikling for de europæiske spillere, og hvad der ligger til grund for den store samling af europæisk talent i NBA.
Kuzey Kılıç er 20 år, og kommer fra den basketglade nation, Tyrkiet. Han har siden ni-års alderen skrevet om basketball, hovedsaglig på et amatørniveau, hvilket førte til et job som skribent, og senere hen chefredaktør hos Eurosport.
“Mens jeg arbejdede for Eurosport og studerede på Istanbul Universitet , forsøgte jeg at forstå den tekniske side af basketball. Efter jeg overværede nogle Euroleague og Eurocup kampe, blev jeg forelsket i den intellektuelle del af basket, og deraf steg min interesse for talentspejde”
Indtil for godt et år siden var talentspejderdelen udelukkende på et amatørniveau for Kuzey. Hans nysgerrighed for de individuelle egenskaber hos en spiller, og evnen til at beskrive dem, resulterede i konsulentarbejde for flere NCAA og NBA hold sidste sommer. Åbningen førte til, at han i december sidste år forlod positionen som chefredaktør på Eurosport for at fokusere på karrieren som talentspejder.
Tre af de mest prominente navne i europæisk baskethistorie, Dirk Nowitzki, Pau Gasol og Tony Parker blev alle spottet af NBA hold i perioden 1999-2002. Inden da havde en gruppe østeuropæisk spillere vækket NBA holdenes interesse for mulig talenter i kontinentet mod øst.
Op igennem 00’erne blev det tydeligt, at de førnævnte tre spillere ikke bare var solide rollespillere på deres respektive hold, men leverede præstationer på et meget højt niveau, hvilket blev cementeret med den første MVP til en europæisk spiller (Nowitzki). På trods af det europæiske gennembrud udeblev arvtagerne i en længere årrække.
Valget af Giannis Antetounmpo i 2013 viste sig at blive startskuddet til et nyt eventyr for de europæiske spillere. Succeshistorierne med Giannis og Jokic har ifølge Kuzey åbnet en ny dør, hvor NBA holdene i højere grad har fokus på at udvikle spillernes fysiske rammer.
“Antetokonmpo er blevet en af de mest værdifulde spiller i NBA, hvorimod han blot var en tynd atlet for et lille hold i Grækenland. Hans udvikling skete i NBA. Det samme kan siges om Jokic. Jokic var en spiller, som blev valgt i andenrunde, og som ikke var specielt eftertragtet grundet hans fysiske egenskaber”
Det har ligeledes haft en betydning for de mindre prominente navne, at holdene har fundet MVP-kaliber talent i europa.
“En anden aspekt af jobbet er at udvikle spillere i det lange løb. Sagt på en anden måde, spillere som Ivica Zubac, Davis Bertans og Jusuf Nurkic havde problemer i de første år af deres NBA karriere, men fandt den rette vej i deres udvikling på længere sigt”
Lykken er dog ikke altid garanteret, selvom talentet er til stede. Her nævner Kuzey et velkendt navn for nyere basketfans “Mario Hezonja var en Michael Jordan i ungdomsrækkerne i hans tid. Dog, så var NBA ikke ideel for ham. Han kunne ikke slå igennem i NBA”
For Kuzey er opskriften på succes for de håbefulde europæere ret simpel og universel: “Træn på en disciplineret måde” Han pointere yderlige, at mængden af trænning ikke er svaret i sig selv, men mere hvordan du bruger timerne i døgnet.
Èn spiller har dog i følge Kuzey ændret den europæiske tilgang, og kan medføre øget kvalitet hos fremtidige europæiske spillere.
“Lige nu forsøger alle at finde en ny Doncic. Ligeledes forsøger unge spillere og hold i europa at udvikle deres egen Doncic. Selvfølgelig, vi kommer til at vente for langt tid på en ny Doncic, men arbejdet og hele setuppet bag forbedre kvaliteten af de unge spillere i Europa”
Og til spørgmålet om, hvem der løber med hædren til sommerens OL, er Kuzey mere vævende grundet Covid-19 situationen. Selvom han forventer et USA mandskab på et lidt lavere niveau, ser han dem stadig dem favoritter.
“Udover USA, tror jeg de stærkeste kandidater er Franking, Spanien og Serbien. For at være ærlig, Argentina kan også levere overraskelsen. Men for nu, bruger jeg mit valg på Frankrig”
NBA skribent og til dagligt at finde i Århus. Har et årligt Space Jam ritual, og tilhænger af pass-first spillestillen med Spurs og Warriors som forbilleder.