fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Dansk Basket

Stor hæder: Dansk komet får plads på turneringens hold til Minicopa Endesa – Unicaja vinder bronze

Det 14-årige Falcon-talent August Engelhardt Møller kan vende hjem til Danmark efter en uge i Spanien, der har budt på en tredjeplads i Minicopa Endesa og en stor personlig milepæl i form af en plads på turneringens hold.

acb Photo / David Grau

Unicaja Malaga, med danske August Engelhardt Møller på holdkortet, færdiggjorde søndag en flot Minicopa Endesa-uge, da de sikrede sig tredjepladsen med en overlegen sejr på 104-59 mod Valencia Basket.

Møller og kompagni, som lørdag fik bøllebank i semifinalen af FC Barcelona, der søndag vandt turneringen, leverede en storslået indsats mod Valencia, og den danske center var igen den mest iøjenfaldende spiller hos Unicaja.

Den 203 centimeter høje dansker viste nok engang prøver på sit store talent med 22 point, 16 rebounds, fire assists, tre steals og et enkelt block.

Minicopa Endesa anno 2024 er nu slut, men udover en flot tredjeplads til Møller og Unicaja sluttede turneringen også med en kæmpe personlig milepæl for Falcon-talentets vedkommende.

Efter Barcelonas finalesejr mod ærkerivalerne kunne Liga ACB, der arrangerer Minicopa Endesa, nemlig offentliggøre, at August Møllers fremragende præstationer turneringen igennem har resulteret i, at han er blevet tildelt en plads på turneringens hold.

Den 14-årige dansker kom på turneringens hold sammen med Pablo Mera (Real Madrid), Jan Cerdán (FC Barcelona), Rhys Robinson (Real Madrid) og Mohamed Dabone (FC Barcelona). Sidstnævnte, der regnes som et af de største talenter i Europa lige nu, blev kåret som turneringens spiller.

Du kan se momentet, hvor August Engelhardt Møller blev hyldet for sine flotte præstationer, i klippet herunder: 

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.