Når der til sommer skal spilles EuroBasket, bliver det uden Danmark. Det danske landshold, ført an af “Iffe” Lundberg, tabte nemlig fem ud af seks kvalifikationskampe og endte på sidstepladsen i deres gruppe.
Derfor giver presseholdet bag EuroBasket også Danmark den laveste af de givne karakterer. Danmark fik, sammen med Holland og Ungarn, der heller ikke kvalificerede sig, karakteren D.
Karakterskalaen går ellers fra A til F, men ingen hold præsterede så ringe, at det blev til et F.
I deres vurdering skriver presseholdet:
“I betragtning af deres første sejr og høje forventninger, som følge af at deres største stjerner er i deres prime, må Danmark føle sig skuffede over ikke at være med til konkurrencen i august og september.“
Det skriver FIBA.
Danmark vandt deres første kamp over Georgien. Det gik dog hurtigt ned ad bakke for Danmark, der efterfølgende tabte returopgøret til Georgien samt begge kampe mod Finland og de dominerende serbere.
Det danske landshold blev ført an af Gabriel “Iffe” Lundberg.
“Iffe” leverede et gennemsnit på 17,8 point, 5,6 rebounds og 5,4 assists.
Lundbergs præstationer var dog ikke nok til at kvalificere Danmark til de europæiske mesterskaber.
De danske spillere må derfor nøjes med at kigge med, når EuroBasket-turneringen bliver afviklet i sensommeren.
De 24 hold, der kvalificerede sig, kan ses herunder.
Who are you supporting in #EuroBasket 2025? 🏆
The field is now COMPLETE! 🧩
— FIBA EuroBasket (@EuroBasket) February 23, 2025






































































