fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

FIBA

Tyskland er verdensmester for første gang

Tyskland er verdensmestre for første gang efter en intens finale mod Serbien. Tyskland slog Serbien med 83-77.

Opdatereres..

Tyskland er verdensmestre.

Det er en kendsgerning, efter de søndag besejrede Serbien med 83-77 efter 40 underholdende og tætte minutter. Dermed overtager Tyskland VM-tronen fra Spanien, der vandt VM i 2019.

Tyskland gik ind til VM-finalen som det hidtil eneste ubesejrede hold, og det var tydeligt, at Franz Wagner, Dennis Schröder og co. ikke havde tænkt sig at få den stime brudt søndag mod Serbien.

Men Serbien, anført af Bogdan Bogdanovic og Aleksa Avramovic, gav dem kamp til stregen og bidrog til en VM-finale, der sent vil glemmes.

Første halvleg i VM-finalen 2023 var en tæt affære, hvor føringen skiftede intet mindre end 15 gange mellem de to mandskaber, der begge var mødt veloplagte og tændte op i Mall Of Asia Arena i Manila, Filippinerne.

Dennis Schröder var clutch

Kampbilledet ændrede sig til gengæld i tredje periode, hvor tyskerne fik slået et hul til deres modstander. Tredje periode blev vundet af Tyskland med 22-10, hvilket gav dem en 69-57-føring inden fjerde og sidste periode. Serbien var bagud med 12 point og havde brug for en stor fjerde periode.

Fra periodens start så det lovende ud med et 2-7 run, som tvang tyskernes landstræner Gordie Herbert til at tage en timeout. Herefter var den tyske føring status quo i flere minutter, men med under to minutter tilbage af opgøret tog Aleksa Avramovic sit land på sine skuldre.

Først ramte han en treer, der reducerede Tysklands føring til 78-72. 30 sekunder senere trak han en fejl bag treeren, hvilket gav ham tre straffekast, som han eksekverede til perfektion. Stillingen med et minut tilbage af VM-finalen var 78-75.

Øjeblikkeligt efter fik Serbien en kæmpe gave af tyskernes Isaac Bonga, der lavede en turnover. Bogdan Bogdanovic endte med bolden og sendte den videre til Marko Guduric, der dog missede sin treer.

Serbien havde sine muligheder for at fuldføre comebacket, men Dennis Schröder ville det anderledes og var clutch for Tyskland med et layup og par ramte straffekast, der var det sidste søm i kisten.

Dermed er Tyskland verdensmester anno 2023.

VM-finalens topscorer var Tysklands Dennis Schröder med 28 point.

Franz Wagner leverede 19 point, syv rebounds, to assists og tre steals.

Serbiens Aleksa Avramovic sluttede med 21 point. Bogdan Bogdanovic leverede 17 point, tre rebounds og fem assists.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amager mister en af deres profiler til den kommende sæson, da Tomas Bjarkason skifter til tyske SC Rist Wedel e.V.

Bakken Bears

Bakken Bears er igen med i kvalifikationen til Basketball Champions League, og aarhusianerne kommer til at møde stor modstand i jagten på en billet.

Bakken Bears

Bakken Bears er ved at gøre klar til en ny sæson, hvor der igen står europæisk basket på programmet, og sæson 2025/26 vil modsat...

Internationalt

Emilie Hesseldal har spillet sin sidste kamp i de danske farver. Det fortæller hun i et interview med Danmarks Basketball Forbund.

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Alba Berlin

ALBA Berlin har valgt at udskifte EuroLeague Basketball med Basketball Champions League. Dermed er en æra med Berlin i Euroleague eller EuroCup fortid.

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.