Onsdag aften skød Bakken Bears sæsonen i gang, da den første prøve i Champions League-kvalifikationen stod for døren.
Hollandske Landstede Hammers bød aarhusianerne op til dans i kvartfinalen, hvor de danske mestre viste sig for stærke for hollænderne. Skyler Bowlins mandskab trak sig sejrsrigt ud af opgøret, der endte med cifrene 89-78 i danskernes favør.
Den nytilkomne amerikaner Myles Corey udfoldede sig på bedste vis og sikrede sig æren som kampens topscore med 21 point, mens Shaquille Rombley og Sylvester Berg ligeledes fik vist sine kvaliteter frem og scorede henholdsvis ni og 10 point.
Fredag aften venter den næste opgave i den lille kvalifikationsturnering, der afholder i bjergområdet Samokov i Bulgarien.
Her støder Bakken Bears nemlig hovederne sammen med de finske mestre Salon Vilpas i semifinalen. Det finske mandskab vandt snævert deres kvartfinale med 90-87 over de slovakiske mestre fra Patrioti Levice. Der er tipoff klokken 17:00 fredag aften.









































































