Steve Kerr og Golden State Warrirors forlænger samarbejdet.
Den seneste sæson var en skuffelse for Golden State Warriors og Steve Kerr, der ikke formåede at spille sig i slutspillet. Alligevel har parterne valgt at forlænge Kerrs kontrakt, der udløb efter denne sæson.
Der er angiveligt tale om en to-årig forlængelse som strækker sig til og med 2027/28-sæsonen. Hermed står Kerr over for sin 13. og 14. sæson i klubben. Det melder ESPN.
Ifølge mediet forbliver Steve Kerr den bedst betalte træner i ligaen, hvilket han ligeledes var forud for forlængelsen.
Han tjente 17,5 millioner dollars i sidste sæson.
Efter nederlaget til Phoenix Suns i play-in-turneringen åbnede den 60-årige amerikaner ellers op for, at det kunne være afslutningen på en lang periode i franchisen, da hans kontrakt udløb med klubben.
– Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, udtalte Steve Kerr ifølge EPSN efter nederlaget til Phoenix Suns og forsatte:
– Jeg elsker stadig at være træner, men jeg forstår, at der er en slutdato på jobbet. Der er gode perioder, men når de slutter, er det nogle gange tid til frisk blod og nye idéer, afslutter Warriors-træneren.
Derfor havde mange spået ændringer for Stephen Curry og resten af truppen, men Kerr og klubben vil det anerledes.
Dermed vil han være at finde på sidelinjen i San Francisco i ydeligere to sæsoner, hvor han skal forsøge at genskabe dynastiet, han selv skabte.
Steve Kerr har som træner bragt NBA-mesterskabet til Golden State Warriors hele fire gange, hvilket skete i 2015, 2017, 2018 og 2021.










































































