Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Første runde af NBA-slutspillet afgjort: Her er de sidste otte hold

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse

I den forgangne weekend var der to serier i NBA, der skulle afgøres i en kamp syv.

Lørdag var der vind eller forsvind-stemning i Denver, da Nuggets tog imod Los Angeles Clippers. Nuggets sejrede med 120-101, og de er dermed klar til semifinalerne i Western Conference.

Her venter et storspillende Oklahoma City Thunder-mandskab, der kom forbi første runde uden det store besvær. Thunder sweepede Memphis Grizzlies og har således haft rig mulighed for at kigge frem mod Western Conference-semifinalerne.

Begge syv-kamps serier fandt sted i Western Conference, hvor Golden State Warriors og Houston Rockets sent søndag aften dansk tid skulle i aktion.

Stephen Curry og co. viste muskler i den syvende kamp mod Houston og sejrede med 103-89. De er nu klar til anden runde af slutspillet, hvor Minnesota Timberwolves er klar efter en overbevisende serie mod Los Angeles Lakers

Således står det nu klart, hvilke otte hold der er tilbage i NBA-slutspillet.

I Western Conference er det altså Oklahoma City Thunder og Denver Nuggets, der mødes om en plads i conference-finals, mens Warriors møder Timberwolves.

Der er tipoff til det første opgør mellem Thunder og Nuggets natten til tirsdag dansk tid.

Ingen kamp syv i Eastern Conference

Eastern Conference bød modsat Western Conference ikke på nogle syv-kamps serier.

De fire tilbageværende hold i Eastern Conference er: Cleveland Cavaliers, Indiana Pacers, New York Knicks og Boston Celtics.

Cleveland sendte Miami Heat på sommeferie med en sikker 4-0 serie-sejr. Det var dog det eneste sweep i øst.

Indiana Pacers spillede sig uden den store slinger i valsen forbi Giannis Antetokounmpo og Milwaukee Bucks med 4-1. Det samme var tilfældet med New York Knicks, der på samme vis sejrede mod Orlando Magic med 4-1.

Sidste 1. runde serie i Øst var mellem New York Knicks og Detroit Pistons. New York kom foran med 3-1 i serien og var storfavoritter til at gå videre, men Detroit skabte spænding i serien med en sejr i serien femte opgør. I kamp seks slap Knicks imidlertid afsted med en tre points sejr, og det betød, at Pistons’ sæson var slut.

I Eastern Conference-semifinaler mødes: 

Cleveland Cavaliers – Indiana Pacers

New York Knicks – Boston Celtics

Den første kamp i anden runde er allerede færdigspillet, da Cleveland søndag tabte til Indiana, som nu er foran 1-0 i serien.

Mandag tages der hul på serien mellem New York Knicks og Boston Celtics.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...