fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Analyser

Analyse: Schröder til Warriors er et lunkent træk i kampen om mesterskabet

Mens Brooklyn Nets kigger mod fremtiden, satser Golden State Warriors på nutiden og forøger deres chancer i kampen om mesterskabet.

Foto: fiba.basketball

Søndag aften skiftede Dennis Schröder til Golden State Warriors.

Brooklyn Nets sendte Schröder og et andet runde draft pick til San Francisco, mens Warriors sendte tre anden runde draft picks, De’Anthony Melton og Reece Beekam til Brooklyn.

Det skriver The Sporting News

 

I denne analyse dykker vi ned i byttehandlen og analyserer, hvad det viser om de to klubber og deres planer for denne sæson og for fremtiden.

Warriors kæmper for endnu et mesterskab

Dennis Schröders skifte til Golden State Warriors kom som en overraskelse. En række store spillere har været rygtet til San Fransisco i denne sæson.

Spillere som Zach Lavine, Jimmy Butler og endda LeBron James har været nævnt i forbindelse med klubben.

Rygterne har vist Warriors´ ønske om at tilføje en brik, der ville kunne forøge klubbens chancer i kampen om mesterskabet.

Mens Stephen Curry er i hans karrierers efterår, leverer han stadigvæk på et højt niveau. Med en stjernespiller ved siden af Curry, ville Golden State altså uden tvivl kunne spille med om trofæet.

Dennis Schröder er dog ikke just en stjernespiller. Derfor er det tvivlsomt i hvilken grad tradet har forøget Curry og co.’s chancer for at vinde endnu en ring.

Warriors startede sæsonen forrygende og vandt otte af deres første ti kampe.

Det er dog gået ned af bakke for Warriors, der efter at have tabt otte af deres sidste ti kampe er faldet fra en 2. til en 8. plads i Western Conference.

Udsigterne til at vinde klubbens femte mesterskab ser altså ikke gode ud i øjeblikket.

Hvilket spiller bliver Schroder hos Warriors?

Spørgsmålet er dog, om Dennis Schröder kan være med til at få Golden State tilbage på sporet.

Schröder har spillet en af de bedste sæsoner i sin karriere. I de 23 kampe, han nåede at spille for Brooklyn Nets, snittede han 18,4 point, 6,6 assists og 1,1 steals pr. kamp.

Den tyske Point Guard kan altså uden tvivl bidrage med noget offensiv produktion til Warriors-mandskabet. Dog vil Schröder komme til at udfylde en anden rolle, end han gjorde hos Nets.

Schröder vil være en rotationsspiller sammen med Brandin Podziemski, når Steph Curry og Buddy Hield har brug for pauser.

Derfor kommer Schröders offensive produktion sandsynligvis til at falde ligesom hans minutter på banen.

Tilføjelsen af Dennis Schröder kommer næppe til at vende op og ned på magtforholdet i Western Conference. Men måske kan Schröder alligevel være en afgørende brik i kampen mod topholdende i NBA.

I hvert fald kan Schröder siges at være en opgradering i holdets Guard-rotation, da De’Anthony Melton sidder ude med en korsbåndsskade resten af sæsonen.

Hvis Golden State for alvor ønsker at blive en trussel og kæmpe med om mesterskabet, med favoritter som Oklahoma City Thunder skal sæsonstartens form dog findes frem igen.

En anden mulighed vil være at hente en stjernespiller til klubben.

Det er dog svært at se hvordan en sådan handel skulle finde sted uden at inddrage en del af klubbens unge talenter, eksempelvis den eftertragtede forward Jonathan Kuminga, og dermed satse holdets umiddelbare fremtid for endnu en titel nu og her.

I modsætningen til Golden State Warriors, har Brooklyn Nets helt andre planer i denne sæson.

Tradet manifesterer Brooklyn Nets’ genopbygning

Mens Golden State går efter at vinde nu, kigger Brooklyn Nets ud i fremtiden.

Brooklyn Nets har de sidste par år været i gang med en genopbygning.

Et foreløbigt højdepunkt i genopbygningen kom i denne off-season, hvor holdets bedste spiller, Mikal Bridges’, skiftede til New York Knicks i bytte for fem førsterunde draft picks. 

Det lå altså i kortene at Brooklyn Nets skulle være et jammerligt mandskab i denne sæson.

Brooklyn mandskabet har dog været overraskende gode i sæsonstarten.

Nets ligger i øjeblikket på en 10. plads i Eastern Conference, og har desuden slået hold som Golden State Warriors og Phoenix Suns. I spidsen for de overraskende resultater var Dennis Schröder.

Selvom det uden tvivl har været sjovt at se Brooklyn Nets overraske, er det ikke fordelagtigt for et hold midt i en genopbygning at ligge for godt rangeret.

Schröder-tradet skal altså ses i lyset af Brooklyn Nets’ genopbygningsplaner.

Her er det bedst for Nets at ende langt nede i Eastern Conference for at maksimere deres chancer for at få et højt draftpick til næste års udvælgelse af rookies.

Dennis Schröder var den første til at blive sendt væk fra Nets i denne sæson, men der er vidst ingen tvivl om at holdet stadigvæk vil gennemgå store forandringer.

Spørgsmålet bliver derfor, hvilke spillere klubben ønsker at beholde i genopbygningen, og hvilke spillere der kan sendes til potentielle mesterskabshold i bytte for ‘draft-kapital’. 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.

NBA

Den pålidelige NBA-insider Shams Charania melder om interne snakke mellem Atlanta Hawks og Trae Youngs team

NBA

Mandag aften tørnede to tidligere superstjerne-holdkammerater sammen, i en yderst tæt kamp mellem Phoenix Suns og Houston Rockets