Anslået læsetid: 8-10 minutter

“(…)And the 2018 KIA NBA Defensive player of the Year award goes to… Rudy Gobert, Utah Jazz”, sådan lød det da Tyson Chandler og Kim Jeong i fællesskab kunne udråbe Rudy Gobert til årets forsvarsspiller i NBA tilbage i 2017/18 sæsonen.

Prisen kom ikke overraskende, da Gobert sæsonen forinden havde været blandt de tre finalister til den prestigefyldte titel.  Allerede året efter, i 2018/19 sæsonen, kunne den franske forsvarskrumtap igen lade sig hædre og hyldes som ligaens bedste forsvarsspiller. 

De flotte præstationer i forsvarsenden har gjort Gobert til en etableret NBA-stjerne og en afgørende faktor i Utah Jazz’ jagt på en placering i den absolutte NBA-top. 

Nummer 27

Talentet og succesen i verdens bedste basketball-liga var dog langt fra givet på forhånd. Først med pick nummer 27 i NBA draften 2013 blev Goberts navn råbt op. Det var Denver Nuggets, der valgte den langlemmede center, blot for samme aften at sende ham videre til Utah Jazz i bytte for 46. valget og en pose penge.

Alene det trade fortæller historien om de 30 NBA klubbers tanker om franskmandens talenter. Dertil blev center-spillere som Cody Zeller, Alex Len, Nerlens Noel, Steven Adams, Kelly Olynyk, Lucas Nogueira, Gorguei Deng og Mason Plumlee alle valgt før Gobert. Efterfølgende har Gobert udtalt, at han valgte trøjenummer 27 som motivation til at modbevise alle, der på draft aftenen tvivlede på ham. 

Efter tre år i fransk basketball for Cholet Basket, hvor Gobert i sin sidste sæson snittede 8,4 points og 5,4 rebounds per kamp, var det da heller ikke fordi, han tog NBA med storm i sit første år for Utah Jazz. Faktisk fik han midtvejs i sæsonen lov til at udvikle sig på Jazz’ D-League hold, Bakersfield Jam, inden han færdiggjorde sin rookie sæson med resten af NBA-mandskabet. 

Som tiden gik, fik Gobert til gengæld mere og mere spilletid og tiltro fra trænerteamet, hvor særligt Quin Snyder, der overtog cheftræner posten i Utah i 2014, kunne se en stor værdi i Goberts evner på banen. Efter kun at have spillet 9,6 minutter per kamp i sin rookie sæson, steg det tal til 26,3 i anden sæson. Det udmøntede sig i imponerende 9,6 rebounds og 2,3 blocks per kamp for andet-års-spilleren. 

Forsvarsankeret med de oversete offensive kvaliteter 

Tredje år i NBA blev året, hvor Gobert bed sig fast i Quin Snyders startopstilling, og efterfølgende kun har givet slip på pladsen som holdets startende center, når skader har stået i vejen. I takt med den øgede spilletid blev der konstant lagt et ekstra lag på hans spil. Som årene er gået, er Gobert blevet en mester til, kun at gøre det han er god til. Heldigvis er det ikke så lidt. Goberts enkle spillestil, har ikke kun gjort ham til Jazz’ vigtigste forsvarsspiller, men også en af holdets vigtigste offensive spillere. 

Gobert er uden tvivl mest kendt for sit forsvarsspil, og offensivt er han heller ikke specielt flashy, eller en spiller med et stort arsenal af måder at score på. Det er heller ikke nødvendigt for at være en effektiv og dygtig angrebsspiller. 

Han er blandt de førende i ligaen i screen assists, true shooting percentage og kreere mere i angrebet med sine offensive rebounds end flere af ligaens bedste catch-and-shoot spillere. 

Gobert er en mester i screening spillet, og har med sin 7’2” store krop en naturlig bredde til at skærme modstanderen. Den åbenlyse fordel er, de ekstra meter forsvarsspilleren er nødt til at løbe for at komme udenom ham. Dertil er han også en af ligaens bedste spillere til at rulle mod kurven efter en screen. De cuts mod kurven fører i langt de fleste tilfælde til point, eller en endnu mere åben medspiller bag 3-pointslinjen, idet han trækker en forsvarsspiller med sig ind i feltet.

Pointen er ikke, at Gobert er en angrebsspiller på niveau med stjerner som Kevin Durant og James Harden, men det hører med til hans historie og resume, at han igennem det enkle og simple udgører en vigtig brik, man ikke må undervurdere i holdspillet. Mange spillere dræber deres holds offensive spil ved at tage håbløse beslutninger. Gobert derimod gør det han er bedst til, og det som er i holdets interesse, hvortil han med det påklistrede prædikat som “all-defense, no-offense spiller”, alligevel snitter 15,2 point per kamp over de seneste tre sæsoner.  

Artiklen forsætter under videoen

1000 / 1000 / 200 

I 2017 skrev Rudy Gobert sig ind i en eksklusiv klub, der udelukkende består af nuværende samt kommende Hall of Fame spillere. Gobert blev, det år, den blot 12. spiller i historien til at runde 1000 point, 1000 rebounds og 200 blocks i en enkeltstående sæson. 

De 11 andre på listen er: Kareem Abdul-Jabbar, Hakeem Olajuwon, Shaquille O’Neal, Elvin Hayes, David Robinson, Tim Duncan, Dwight Howard, Bob Lanier, Bob McAdoo, Artis Gilmore og Dikembe Mutombo.

Samme år sluttede han, som tidligere nævnt, også i top 3 i kapløbet om prisen som årets forsvarsspiller, førte ligaen i blocks, kom på sit første All-NBA hold samt NBA All-defensive first team. 

Først i 2018/19 sæsonen kunne Gobert igen kalde sig selv All-NBA spiller, og først i 2020 kunne han tilføje All-Star til CV’et. Men på trods af den individuelle hæder og udbredt enighed i Jazz-organisationen om Goberts vigtighed for holdet, skabte det debat i basketverden, da han tilbage i december sidste år skrev under på en femårig max kontrakt til 205 millioner dollars med Utah Jazz.

Faktisk var han på det tidspunkt berettiget til en supermax kontrakt på niveau med Giannis Antetoukounmpos til 226 millioner dollars, da han både havde vundet Defensive Player of the Year to gange og været på tre All-NBA hold. 

Supermax kontrakten var dog ikke et mål i sig selv, og i forbindelse med kontraktforlængelsen fortalte Gobert følgende til ESPN:

“For mig er mit mål altid at vinde et mesterskab. Da vi talte med min agent, før forhandlingerne startede, besluttede jeg, at jeg ikke ville bede om supermax kontrakten. Vi ønskede ikke at starte forhandlingerne ved at bede om en supermax. For mig var det vigtigt at vise organisationen og vise holdet, at det ikke handlede om penge. Det handlede om at fortsætte med at bygge videre på det, vi har opbygget, og også give dette hold og give mig selv stabilitet og ro i sindet til ikke at skulle håndtere forhandlingerne senere”  

Han tilføjede yderlig:

“Jeg vil vinde, og jeg har lyst til at lade disse penge være på bordet, for at holdet har mulighed for at kunne have mere talent omkring mig, og Donovan (red. Mitchell) var virkelig vigtig. Jeg vil vinde, og jeg tror på denne gruppe, og jeg tror på denne organisation, og jeg var villig til at lade disse penge være på bordet for dem.”

Med tanke på, hvordan Utah Jazz har spillet i indeværende sæson, og kontinuerligt er kravlet længere og længere op mod toppen af Western Conference under Quin Snyders ledelse siden 2014, forstår man udmærket Goberts valg. Netop kollektivet og dybden af talent på holdkortet, har vist sig afgørende for holdets succes. 

Om Gobert og Utah Jazz kan tage det næste skridt og bringe holdet fra mormonstaten tilbage til NBA-finalerne kan kun tiden vise, men med Gobert og Mitchell under kontrakt, er der dannet et solidt fundament, der på de bedste dage kan bringe tankerne hen på franchisets storhedstid med Karl Malone og John Stockton ved roret. 

Top 5 all time Jazz spiller 

Selvom Utah Jazz er det man vil kalde et small market team, har der alligevel igennem tiden været en lille håndfuld Hall of Fame spillere, der har markeret sig som både all time NBA greats og i den sammenhæng franchise greats. Her taler vi om navne som Karl Malone, John Stockton, Adrian Dantley, Pete Maravich, Andrei Kirilenko og Mark Eaton. Ens for dem alle er, at de har spillet størstedelen af deres karriere i Utah Jazz, og alle har mere end én All-NBA eller All-Defensive udnævnelse for klubben. 

Hvor skal Gobert så rangeres i franchisets historie og hvor langt kan han komme op. Han fører allerede franchiset i all time field goal percentage og true shooting percentage, mens han kun er overgået af Malone, Stockton og Dantley i antal win shares og player effeciency rating. Alle tre er i Hall of Fame. Realistisk set er der mange af franchisets rekorder, som Gobert ikke vil komme i nærheden af, medmindre han kan holde sig aktiv ligeså længe som Malone og Stockton formåede. 

Ikke desto mindre, vil han formentlig overhale Mark Eaton i total rebounds og Adrian Dantley i win shares. Derudover kan han blive den første Utah spiller i historien til at blive Defensive Player of the Year for tredje gang, hvis han vinder igen i år. Det vil i så fald gøre ham til den blot fjerde spiller i NBA’s historie, der har vundet prisen tre eller flere gange. 

Øjeblikkeligt må Dantley stadig betragtes som en større Jazz-legende end Gobert, men indenfor nærmeste fremtid vil man med rette, kunne pege på Gobert i stedet. Den talentfulde franskmand kommer formentlig aldrig til at overgå Stockton og Malone. Medmindre han i løbet af de næste år sikrer klubben dens første mesterskab. Ikke desto mindre vil mange nok allerede nu anerkende Gobert som en top 5 spiller i Utah Jazz’ franchise historie. 

Om man kan lide Rudy Gobert eller ej, er han en af denne generations bedste forsvarsspillere, der på banen kun forsøger at gøre hans hold bedre, ved at fokusere på det han er god til. Han har sine mangler, og vinder nok aldrig en MVP- eller topscorertitel, men kan han holde sit niveau, er der gode chancer for, at han vil blive indlemmet i Hall of Fame når karrieren er slut.