fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

LA Lakers

Dennis Schröder: The speeding bullet

Den 27-årige tyske point guard Dennis Schröder blev hurtigt døbt ”The speeding bullet” af sin træner hos Los Angeles Lakers, Frank Vogel, på grund af sin intense spillestil i begge ender af banen. Schröder er dog meget end bare fart.

Foto: Fiba.com

Anslået læsetid: 5 minutter 

Fra de helt unge år har Schröder begejstret talentspejdere med sin dynamiske spillestil. Hans overblik og evne til at spille i et højt tempo fik ham til at skille sig ud fra holdkammeraterne hjemme i Tyskland. Det var tydeligt for enhver, at den unge tysker forstod at gøre sine holdkammerater bedre. En egenskab, der hurtigt fik hans medspillere og trænere til at sammenligne ham med Rajon Rondo.

I 2014  sagde Dennis Schröder følgende til Mike Murphy fra Boston:

“In Germany, everybody compared me to him when I was growing up. Every time I was on the court people said, ‘You play like Rondo.’ Then I tried to look him up and then I saw it. I understood. I tried to compare myself to him,”

Men selvom lighederne er mange, er der også forskelle på de to guards. Hvor Rondo er kendt for at være en pass-first point guard, er Schröder mere kendt for at være en slasher. En hurtig og atletisk spiller, der ofte forsøger at skære ind i feltet og komme tæt på kurven til en nem scoring eller spille bolden ud til en fri 3-pointsskytte.

En svær start

Efter et par succesfulde år i den tyske liga meldte Schröder sig til NBA draften i 2013, hvor han blev valgt som nummer 17 af Atlanta Hawks, der tiltænkte ham en rolle som back-up på point guard positionen. Schröders start på NBA karrieren blev dog ikke som ønsket, da han blev kendt for at lave mange turnovers, og derfor fik færre og færre minutter på banen. Han sluttede sin rookie sæson med spilletid i kun 49 kampe.

Den efterfølgende sæson viste sig at blive Schröders gennembrudssæson med et snit på 10 point og 4,1 assists i 19,7 minutter per kamp. De gode takter fortsatte i de kommende sæsoner, og førte til, at Schröder blev Hawks startende point guard i sæsonen 2016/17 med 18,6 point og 6,4 assists per kamp som resultat.

Bedre og bedre

Gennem årene er Schröder vokset som spiller, og spillede sin vel nok bedste sæson i 2019/20 for Oklahoma City Thunder, som han blev tradet til i sommeren 2018. Som sjettemand efter Chris Paul og Shai Gilgeous-Alexander leverede Schröder 18,9 point og 4 assists pr. kamp med en field goal procent på 53,4, hvilket er det højeste i hans karriere. De gode præstationer førte til, at Schröder fik andenpladsen i NBA’s afstemning om årets sjettemand kun overgået af Montrezl Harrel.

Efter sin gode sæson i 2019/20 blev Schröder tradet til Los Angeles Lakers, hvor han erstattede netop Rajon Rondo, der blev tradet til Atlanta Hawks.

Annonce
Annonce

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Los Angeles Lakers har hentet deres nye cheftræner hos Milwaukee Bucks

LA Lakers

Lakers har fyret Frank Vogel og er på jagt efter en ny træner.

LA Lakers

Frank Vogel kunne vel og mærke være fortid hos Los Angeles Lakers som følge af en skuffende sæson.

NBA

LeBron James var en af marts måneds helt store oplevelser, og han kæmper videre for at nå den ultimative scoringsrekord i NBA.

NBA

LeBron James havde en stor aften, da han scorede 56 points i sejren over Golden State Warriors.

NBA

Los Angeles Lakers har mandag aften skåret DeAndre Jordan fra truppen og erstattet ham med 34-årige DJ Augustin

LA Lakers

Los Angeles Lakers-stjernen Anthony Davis udgik af nattens kamp mod Utah Jazz med en ankelskade.

NBA

Dennis Schröder er blevet tradet til Houston Rockets i bytte for Daniel Theis, der vender tilbage til Boston Celtics.