De begyndte langsomt at kunne mærke det allerede tidligt i TD Garden. Men det var først i kampens døende minutter, at Boston Celtics for alvor åndede lettet op og lod følelserne tage over.
NBA-mesterskabet 2024 blev for alvor en kendsgerning, da 26-årige Jayson Tatum og 27-årige Jaylen Brown kunne gå fra banen med sejren i hus.
Duoen har allerede gået i kamp i NBA’s slutspil 107 gange sammen. Igen og igen har Tatum og Brown båret farverne for holdet, der draftede dem tilbage i 2016 og 2017, langt gennem slutspillet. Her er det blevet til rigeligt med skuffelser. Men nu er det øjeblik, de sammen med resten af Boston har drømt længe om, endelig ankommet.
For 18. gang skal der hænges et banner op til ære for Boston Celtics. De genindtager nemlig tronen som det mest vindende hold i NBA’s historie, efter de natten til tirsdag færdiggjorde finalerne mod Dallas Mavericks.
Finalerne endte 4-1 til Celtics, der dominerede fra starten af det, der skulle ende med at være den afgørende kamp fem. Helten i det sidste opgør blev Jayson Tatum, der sluttede en flot sæson af med 31 point og 11 assists i den sidste finalekamp.
Derfor var det for mange også en overraskelse, da holdkammerat Jaylen Brown endte med at blive Finals MVP.
JAYLEN BROWN WINS FINALS MVP 🏆
Welcome to champions club, JB 👏 pic.twitter.com/LoYc0DRUFk
— Bleacher Report (@BleacherReport) June 18, 2024
Dominerede (næsten) hele vejen igennem
Boston Celtics har haft overtaget fra starten af finalerne mod Dallas Mavericks, og det så allerede ud til at være færdigt, da det stod 3-0 efter de første tre opgør.
Luka Doncic og co. gav dog ikke op og udraderede faktisk et næsten uigenkendeligt Celtics-hold i kamp fire. I den femte kamp tilbage i Boston var det dog alt andet end et rystet Celtics-hold, der var trukket i de ikoniske grønne trøjer.
Det var dominans fra starten af, hvor alt tilsyneladende gik deres vej. Første halvleg blev også symbolsk sluttet af med en buzzer-beater fra ingen andre end Payton Pritchard, der ramte fra midten.
BANG pic.twitter.com/amzuROcDty
— Boston Celtics (@celtics) June 18, 2024
I anden halvleg lignede det simpelt hen, at luften var gået af Mavericks-ballonen. De havde ikke det skyts, der skulle til for at kunne konkurrere med Celtics.
Særligt ikke efter både Luka Doncic og Kyrie Irving var for langsomme til at komme i gang med opgøret. Doncic sluttede hæderligt med 28 point, 12 rebounds og fem assists. Irving ramte 5 af sine 16 skud og havde 15 point.
Resultatet i kamp fem endte 106-88 til Celtics.
Perfekt afslutning på fremragende sæson
Mesterskabet bliver på den måde også afslutningen på en fremragende 2023/2024-sæson for Boston Celtics-mandskabet.
De sluttede grundspillet med den klart bedste record af alle hold i NBA (64-18). Og selvom de ikke mødte de helt stjernespækket mandskaber på vejen til finalerne, så var der heller ikke mange bump.
Både anden og første runde endte 4-1 mod henholdsvis Miami Heat og Cleveland Cavaliers. I Eastern Conference Finals gav de ikke det mindste væk mod Indiana Pacers, som de fejede af vejen 4-0.
Nu kunne de også færdiggøre serien 4-1 mod Mavericks, og deres samlet record for sæsonen endte derfor 80-21. De fantastiske resultater kommer efter at have samlet et glimrende hold fra top til bund.
To stjernespillere i Jayson Tatum og Jaylen Brown førte an både offensivt og defensivt. Omkring dem var nogle af ligaens mest potente rollespillere i Jrue Holiday, Derrick White, Kristaps Porzingis og Al Horford.
Høj klasse både offensivt og defensivt fra holdet, som har været styret af den blot 35-årige cheftræner Joe Mazzulla. Man kan derfor nok ikke komme uden om, at det var sæsonens bedste hold, der nu kan kalde sig selv for NBA-mestre 2024.
Jayson Tatum soaking it all in!
The Celtics superstar is now an NBA CHAMPION 🏆 pic.twitter.com/cbKQjPx6fj
— NBA (@NBA) June 18, 2024
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.