fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Dallas Mavericks

Mavericks’ GM forsvarer Dončić-handlen: Jeg fortryder intet

Dallas Mavericks’ general manager Nico Harrison står ved beslutningen om at sende Luka Dončić væk fra klubben, fortæller han i et interview med CBS News.

Foto: Stephen Lew/CrescentCitySports.com

Det sendte chokbølger gennem NBA, da Dallas Mavericks kort inden trade deadline indgik en kæmpe handel med Los Angeles Lakers.

Superstjernen Luka Dončić, der havde tilbragt hele sin NBA-karriere hos texanerne, blev sendt til Englenes By. 

Det samme gjorde Maxi Kleber og Markieff Morris, mens Anthony Davis og Max Christie blev sendt den anden vej.

Dallas’ håb var, at især tilføjelsen af Anthony Davis kunne løfte defensiven markant og hjælpe holdet til en NBA-titel. Men drømmen udviklede sig hurtigt til et mareridt. Satsningen blev ramt af både tilfældigheder og uheldig timing.

Anthony Davis pådrog sig en skade i sin debut for Dallas, hvilket gav ham en vanskelig start på opholdet i Texas. En måneds tid senere fulgte Kyrie Irving trop med en skade af langt mere alvorlig karakter.

Irving fik revet korsbåndet i sit venstre knæ over, og prognosen lyder, at han først vender tilbage omkring januar 2026.

Manden bag Davis-Dončić-handlen, Dallas’ general manager Nico Harrison, føler dog ikke fortrydelse over det markante træk.

Det fortæller han til CBS News.

– Jeg ser ikke tilbage på handlen med fortrydelse. En del af mit job er at gøre, hvad der er bedst for Mavericks, siger han.

Harrison understreger i interviewet, at Dallas havde været en seriøs mesterskabsbejler, hvis det ikke havde været for de uheldige skader.

Dallas sluttede på 10. pladsen i Western Conference. Natten til lørdag dansk tid møder de Memphis Grizzlies i en direkte kamp om en plads i slutspillet. Vinderen af opgøret skal møde topholdet Oklahoma City Thunder i første runde af slutspillet.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

Charlotte Hornets

Dallas Mavericks’ Cooper Flagg scorede 49 point i nattens vilde duel mellem NBAs to førende kandidater til at blive kåret som årets førsteårsspiller.

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.

NBA

Den pålidelige NBA-insider Shams Charania melder om interne snakke mellem Atlanta Hawks og Trae Youngs team