fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Charlotte Hornets

Flagg scorer 49 point og sætter ny scoringsrekord for en teenager i NBA

Dallas Mavericks’ Cooper Flagg scorede 49 point i nattens vilde duel mellem NBAs to førende kandidater til at blive kåret som årets førsteårsspiller.

Foto: fiba.basketball

I løbet af hele sæsonen har Dallas Mavericks’ Cooper Flagg og Charlotte Hornets’ Kon Knueppel kæmpet om førstepladsen på NBAs rangliste over førsteårsspillere, den såkaldte Kia Rookie Ladder.

Skiftevis har de to duelanter leveret på banen og overhalet hinanden i kampen om førstepladsen. Flagg har samlet ligget nummer ét i syv uger, mens Knueppel har været på toppen i fem uger.

De to tidligere holdkammerater fra Duke College mødtes for første gang som modstandere i NBA-regi i nat, og det var noget af en kamp.

Flagg blev den første teenager til at score mere end 45 point.

I opgøret scorede Cooper Flagg hele 49 point. Med den vanvittige præstation blev 19-årige Flagg den mest scorende teenager i en NBA-kamp nogensinde.

Den tidligere rekord var på 45 point og blev sat i 1980 af den dengang 19-årige Cliff Robinson.

Det er anden gang i hans første sæson, at Flagg scorer mere end 40 point. Efter nattens opgør slutter han sig til LeBron James og Anthony Edwards som den tredje spiller i NBA-historien til at score 40 point eller derover flere gange som under 20-årig spiller.

Det skriver ESPN.

Knueppel løber med sejren

Selvom Mavericks’ førsteårsspiller var i hopla i nattens opgør, var det ikke nok til at sikre en sejr.

Charlotte Hornets’ Kon Knueppel, der i øjeblikket ligger nummer ét på rookie-ranglisten, scorede to straffekast med fire sekunder tilbage og sikrede dermed sejren. Han sluttede kampen med 34 point.

Den 20-årige Knueppel blev valgt som nummer fire i årets draft. Han har spillet 47 kampe for Charlotte Hornets og leverer i gennemsnit 18,6 point med en skudprocent på 48,3 fra gulvet.

Flagg leverer 18,8 point i gennemsnit med en skudprocent på 47,3 fra gulvet. De to konkurrenter ligger altså side om side – også i assist– og reboundkategorierne, hvor Flagg dog fører marginalt.

De to spillere kæmper hårdt om prisen som årets førsteårsspiller. De mødes igen den 3. marts, når Dallas Mavericks besøger Hornets på hjemmebane i Charlotte.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Dallas Mavericks

I kølvandet på en sæson, hvor skader var et stort tema, har Dallas Mavericks fyret flere medlemmer af staben.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks' general manager Nico Harrison står ved beslutningen om at sende Luka Dončić væk fra klubben, fortæller han i et interview med CBS...

NBA

Duke University Basketballs 18-årige stjerne, Cooper Flagg, måtte natten til fredag forlade banen med en skade. Det skete i den første kamp af postseason...

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks drømmer om at skabe en 'big three' med Kevin Durant, Kyrie Irving og Anthony Davis.

Dallas Mavericks

Mavericks kan blive nødt til at lade sig taberdømme på forhånd til nattens opgør mod Grizzlies på grund af for mange skader.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks-cheftræner Jason KIdd afviser, at der er en sammenhæng mellem Kyrie Irvings skade og hans arbejdsbyrde det seneste stykke tid.

Dallas Mavericks

Ifølge ESPN´s Shams Charania har Anthony Davis måske spillet sin sidste kamp i indeværende sæson.

Dallas Mavericks

Kyrie Irving kom galt afsted, da Dallas Mavericks mødte Sacramento Kings. Nu beretter Shams Charania, at Irving er færdig for sæsonen.