Før sæsonstarten var Cleveland Cavaliers næppe spået til at ligge nummer to i Eastern Conference efter ni kampe spillet. Det er ikke desto mindre virkeligheden.
NBA-holdet fra Ohio fik kort inden sæsonstart erhvervet sig den prominente – og atletiske – guard Donovan Mitchell. I sidste sæson snittede Donovan Mitchell stabile 26,4 points per kamp, men her efter ni kampe for Cleveland Cavaliers har han overgået sig selv og snitter hele 31,4 points.
Dermed melder han sig for alvor også ind i ræset om MVP-titlen.
Artiklen fortsætter under tweetet.
Entering this season, Donovan Mitchell’s career high was 26.4 PPG on 56.9 TS%.
This season he’s averaging 31.4 PPG on 62.4 TS%.
Leap taken. pic.twitter.com/lDyrDNSTBE
— StatMuse (@statmuse) November 6, 2022
Donovan Mitchell er dog ikke alene om at løfte Cleveland Cavaliers til noget, vi ikke har set siden storhedstiden i Cleveland, hvor de havde de to stjernespillere Kyrie Irving og Lebron James.
Der er nemlig mange, der vil argumentere for, at Donovan Mitchell sammen med kompagnonen på guard-positionen Darius Garland lige nu er en af de bedste duos i ligaen.
Bare så sent som i gårsdagens opgør mod Los Angeles Lakers – som de også vandt – producerede de to guards 57 points tilsammen.
Donovan Mitchell er heller ikke bleg for at skabe højdepunkter, som han eksempelvis gjorde imod New York Knicks for en uges tid siden:
SPIN & SLAM.@spidadmitchell | #LetEmKnow pic.twitter.com/0nut5zHlcn
— Cleveland Cavaliers (@cavs) October 31, 2022
Jeg er en af de skribenter, der både skriver for den danske basketliga såvel som den amerikanske NBA. Til dagligt læser jeg journalistisk på DMJX i Aarhus, hvorfor jeg også ofte er at se til Bakken Bears' hjemmekampe.