fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Iffe Lundberg strålede, da Partizan fortsatte suveræn stime i den hjemlige liga

Iffe Lundberg stjal showet, da Partizan Beograd mandag aften fortsatte den ubesejrede stime i den hjemlige liga med en nedslagtning af FMP Beograd på 64-91.

Photo: FMP Soccerbet/Ivica Veselinov

I EuroLeague har Iffe Lundberg og Partizan Mozzart Bet Beograd fået en svær start på den nye sæson med blot to sejre i syv kampe.

I den hjemlige liga, ABA League, har de til gengæld nydt godt med succes i sæsonens indledning.

Mandag aften kunne de tilføje yderligere to point til pointkontoen, da Partizan, med den danske landsholdsstjerne i en hovedrolle, hentede den syvende sejr på stribe.

Denne gang fik de skovlen under FMP Beograd, der fik sig en afklapsning med cifrene 64-91.

Sæsonens syvende sejr kom i hus efter en særligt god første halvleg, hvor Partizan udspillede deres modstander. I pausen var Lundberg og co. foran med svimlende 28-56, og den komfortable føring kom aldrig i fare i anden halvleg.

Lundberg imponerede

Iffe Lundberg var kampens store oplevelse med 15 point, syv rebounds, fire assists og fire steals. De 15 point er hans nye season high i ABA League samt en tangering af hans career high i Partizan-trøjen.

Lundberg skød syv for otte fra gulvet og sluttede kampen uden at smide bolden væk en eneste gang.

Med mandagens sejr ligger Partizan på førstepladsen som det eneste ubesejrede hold.

Desværre for Partizan måtte en af deres bærende profiler i Carlik Jones tidligt i opgøret udgå med en skade.

Jones, der er holdets topscorer i den hjemlige liga, fik blot et enkelt minut på gulvet. Ifølge det serbiske medie Mozzart Sport spillede Jones ikke videre, da han følte ubehag i sin ene ankel, som han tidligere på sæsonen har haft problemer med.

I næste runde møder Partizan ligaens nummer tre, Dubai BC, der har seks sejre i de første syv kampe.

Torsdag skal de en tur til Paris, hvor de møder Paris Basketball i EuroLeague.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Iffe Lundberg og Partizan Beograd kunne torsdag lade sig krone som vindere af ABA League 2025 efter en sejr mod Buducnost VOLI Podgorica.

Internationalt

Iffe Lundberg og Partizan Beograd kan torsdag blive mestre i ABA League, efter de tirsdag bragte sig foran med 2-1 i finaleserien mod Budućnost...

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...