Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team Fog Næstved præsenterer ny forstærkning til et i forvejen spændende mandskab

Førstepladsen i Basketligaen, Team Fog Næstved, kunne onsdag formiddag præsentere ny forstærkning til deres i forvejen særdeles spændende trup.

Foto: Team Fog Næstved
Foto: Team Fog Næstved. Devin Gilmore er klar til at tørne ud for sit nye mandskab Team Fog Næstved.

Basketligaens førerhold, Team Fog Næstved, har styrket truppen med den 27-årige amerikaner Devin Gilmore, som netop har skrevet under med klubben.

Den 199 centimeter høje, atletiske forward er sandsynligvis tænkt som erstatning for amerikaneren Max Rice, som klubben ophævede samarbejdet med tilbage i oktober.

I en pressemeddelelse på Facebook beskriver Team Fog Næstved Devin Gilmores styrker som hans atletiske formåen, stærkt forsvar og hans evne til at angribe kurven.

Devin Gilmore har efterhånden opbygget en del erfaring på professionelt basketniveau rundt om i verden, hvor han har spillet i flere udenlandske ligaer, herunder i Irland, Kasakhstan og senest i Saudi-Arabien og Jordan.

I Saudi-Arabien spillede han 26 kampe for Al Taawoun i sæsonen 2023-2024 og scorede i gennemsnit 13,8 point på 26 minutter per kamp.

Herefter gik turen til Jordan, hvor han i sæsonen 2024 spillede 28 kampe for Pella og præsterede et gennemsnit på 17,7 point og 9,7 rebounds per kamp.

Spillede sammen med NBA-superstjerne

Inden Devin Gilmores profesionelle basketballkarriere kunne begynde, spillede han i fire sæsoner for det anderkendte collegeprogram på Murray State University i Kentucky, som blandt andet har udviklet to aktive NBA spillere i form af Cameroun Payne (nuværende New York Knicks spiller) og den store NBA-profil Ja Morant, der blev draftet ind i NBA, nummer to tilbage i 2019.

Dette skete på baggrund af to fantastiske sæsoner hos netop Murray State, hvor han faktisk var holdkammerater med Devin Gilmore, der altså nu skal tørne ud for Team Fog Næstved i Basketligaen.

Devin Gilmore nåede i alt 96 kampe i alt for Murray State University og havde et gennemsnit på 4,2 point og 3,4 rebounds per kamp over de fire sæsoner.

I sin sidste sæson (2020/2021), som blev forkortet på grund af coronavirus, snittede han 5,8 point og 4,4 rebounds på 16,6 minutter per kamp.

Derudover havde han en imponerende scoringsprocent på 70,8 i 2020/2021-sæsonen, hvilket gjorde, at han afsluttede sin collegekarriere med den højeste scoringsprocent i Murray State Universitys historie: med hele 69,8 procent over fire sæsoner, med 173 ramte skud ud af 248 forsøg.

Hvornår Devin Gilmore får debut for Team Fog Næstved, vides endnu ikke, da klubben på Facebook har oplyst, at han stadig mangler at få sin arbejdstilladelse.

Derfor er den amerikanske forward heller ikke med i aftenens topopgør mod Bakken Bears, når de to hold kæmper om førstepladsen i ligaen.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.