Nettet blev brændt af i anden halvleg af All Star-kampens vindere Team Giannis. Ingen var dog varmere end Jayson Tatum, og det blev hurtigt til en kamp mod historien.
Med et lidt nervøst straffekast fik han point nummer 53, som slog Anthony Davis af pinden som den mest scorende i historien.
Han sluttede kampen med 55 point, ti rebounds og seks assists. Derudover ramte han ti treere.
Det var nok til at gøre Boston Celtics’ stjernespiller til All Star-kampens MVP.
Det var Damian Lillard, der satte det endelige punktum på kampen. Hans ottende ramte treer sluttede Lebron James’ streak på fem All Star sejre i træk.
Donovan Mitchell ramte også otte treere. Der var altså 26 treere imellem Tatum, Lillard og Mitchell, der alle var på Team Giannis.
Dermed vandt Antetokounmpos’ hold 184-175, og det blev slutningen på All Star-weekenden i Utah.
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.