Oklahoma City Thunder-stjernen Chet Holmgren udgik natten til mandag dansk tid med en skade, da OKC mødte Golden State Warriors.
Holmgren måtte forlade opgøret efter et voldsomt fald halvvejs inde i første periode, da han forsøgte at blokere Warriors´ Andrew Wiggins, og det står nu klart, at Holmgren er tvunget ud på sidelinjen i en længere periode.
Det har Oklahoma meldt ud.
Helt konkret står Holmgren foran en skadespause på minimum otte til ti uger, mens han skal komme sig over en hofteskade.
Oklahoma endte med at tabe kampen til Warriors med 127-116.
I løbet af sæsonens første ni kampe snitter Holmgren 18,2 point, 9,2 rebounds, 2,2 assists og 2,6 blocks.
De 2,6 blocks gør ham til den spiller med tredjeflest blocks per kamp i NBA kun bag Walker Kessler (2,9) og Victor Wembanyama (fire blocks i snit per kamp).
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)