Forbandelsen over All Star-kampens Team Lebron er virkelig. Endnu en All Star måtte se sin sæson slutte, da Kristaps Porzingis rev sit korsbånd over tidligere på ugen. Nu har Adam Silver igen været nødt til at vælge en afløser og valget faldt på Kemba Walker fra Charlotte Hornets.
Det er Walkers anden All Star-kamp for point guarden, som også deltog i sidste års kamp. Walker snitter 22,6 point, 5,8 assists og 3,4 rebounds for et Charlotte hold, som er 23-31 i år. Kort efter offentliggørelsen scorede Walker 40 point i et overtidsnederlag til Portland Trailblazers.
At Kemba Walker stadig er at finde på Charlotte Hornets holdkort, er lidt af en overraskelse. Hornets har de seneste dage forsøgt at finde et nyt hjem til Walker. Det største rygte gik på, at Cleveland Cavaliers ville ende med det dynamiske point guard, men Cleveland endte med at gå i anden retning.
Ben Simmons fra Philadelphia 76’ers var en anden populær kandidat. Mange fans mener nok, at han er blevet overset for tredje gang i træk. Silver sagde efter første All Star-skade (DeMarcus Couisins), at han valgte den næste spiller på listen, som havde fået flest stemmer af trænerne, men ikke valgt ind.
Det kan være med til at forklare, at Simmons ikke er blevet valgt endnu. Trænerne plejer ikke at vælge rookies, når de skal afgive deres All Star-stemmer. Kun tre rookies er blevet valgt til den stjernespækkede kamp de sidste 20 sæsoner. Blake Griffin i 2011, Yao Ming i 2003 og Tim Duncan i 1998. Yao Ming blev valgt som starter af fans. Griffin og Duncan er de eneste rookies, som trænerne valgte til kampen siden 1992.
Kemba Walker er ikke den eneste afløser for Porzingis, der er blevet fundet. Da Porzingis også skulle deltage i Taco Bell Skills Challenge (som han vandt sidste år), er Andre Drummond blevet udvalgt til at tage hans plads









































































