Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Flyvende start i Danmark: Ydmyg amerikaner fremhæver holdet

Han er startet som lyn og torden i Danmark – kamp efter kamp er han en af Horsens vigtigste brikker, men han mener selv, at succesen skyldes hans holdkammerater.

Foto: ia.media

Ezra McKenna har allerede slået sig fast i Basketligaen.

Den 21-årige amerikaner har nemlig fået en blændende start i Horsens IC, hvor han har været kampafgørende i flere af holdets sejre.

Det samme gjorde sig gældende torsdag aften, hvor mandskabet hentede endnu en sejr, da Holbæk-Stenhus var på besøg. McKenna sprudlede, og Holbæk-defensiven kunne ikke dæmme op med den 208 centimiterhøje amerikaner.

– Vi spillede som et hold i dag. Mod slutningen bidrog stort set alle på banen, og flere spillere ramte vigtige trepointere til sidst. Vi kunne have sluttet kampen bedre, da vi var lidt for skødesløse med bolden, men overordnet set var det en solid præstation, udtaler McKenna til Fullcourt.

Ikke nok med, at Horsens IC spillede som et hold, havde mandskabet også en klar fordel i det fysiske spil, hvilket amerikaneren selv kunne drage fordel af.

– Vi havde en klar fordel i højden under kurven, så vi forsøgte at spille bolden helt ind i feltet. Det fungerede og skabte plads til vores udvendige skud. I første halvleg kom de for let til kurven.

– Det justerede vi, så vi dæmmede bedre op for deres gennembrud, hvilket fungerede langt bedre i anden halvleg.

Og selvom det er fristende at tage store dele af roserne selv, når man er en af frontfigurerne på et mandskab, der vinder, lader McKenna sig ikke nare. Han mener nemlig, at holdånden er skyld i, at han personligt har sparket døren ind til Basketligaen.

– Vi har en fantastisk gruppe med en stærk kemi. Alle er uselviske holdspillere, der vil aflevere bolden. Jeg nyder bare godt af deres gode afleveringer ved at være på det rette sted på det rigtige tidspunkt.

– Min start her i klubben har været rigtig god, og jeg lukrerer udelukkende på vores stærke holdspil, afslutter amerikaneren.

Ezra McKenna snitter i skrivende stund 16,2 point, 8,7 rebounds og 1,8 assists fordel på et gennemsnitsligt minuttal på 27,3.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne