Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Svendborg Rabbits

Efter mareridt mod Bakken: – Der troede jeg ikke, at jeg ville overleve

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Foto: Casper Theilgaard

Fra ungdomstræner til cheftræner for et dansk storhold i Basketligaen.

Sådan så rejsen ud for Mads Andersen, da han tilbage i 2022 skiftede den velkendte dagligdag i ungdomsrækkerne på Sjælland ud med en ny hverdag i Svendborg – først som assistenttræner og talentchef, hvilket senere udviklede sig til en rolle som cheftræner for ligaholdet.

På rejsen fra ungdomstræner til cheftrænerposten har Rabbits-træneren på både godt og ondt mærket det store pres, der forfølger sådan en forfremmelse.

– Jeg har forsøgt at beholde mig selv og ikke ændre, hvem jeg er og hvilken tilgang, jeg har til tingene. Spørger du spillerne, har jeg stadig de samme skæve jokes til træning nu, som jeg havde, da jeg trænede U15-drengene i Værløse, indleder Mads Andersen til Fullcourt.

– Det er ingen tvivl om, at vi kommet op i et resultatbaseret miljø. Jeg husker, da vi taber en pokalkamp i Bakken med 60 eller 70 point, et mareridt. Der troede jeg ikke, at jeg vil overleve dagen efter. Jeg var ikke blevet overrasket, hvis jeg var blevet kaldt ind på kontoret dagen efter.

Og netop det pres, er Mads Andersen overbevist om, ikke havde været det samme, hvis man havde fået den samme lussing i ungdomsrækkerne.

– Det er nok lidt anderledes, hvis man taber en pokalkamp i U13-rækken. Der vil man ikke have det samme pres.

Men det er altså ikke kun de hårde perioder, der ligger øverst i erindringen hos den unge Svendborg-chef. Mads husker nemlig en helt speciel kamp i Arena Svendborg, hvor presset udviklede sig til en vidunderlig oplevelse som træner.

– Jeg glemmer ikke vores kamp tre i DM-semifinalerne mod Randers her i arenaen (Arena Svendborg, red.) for to år siden. De har nogle straffekast til sidst. Der er 2200 i hallen, og jeg har aldrig hørt hallen larme så meget, som den larm de skabte, da Randers-spillerne var på linjen.

– Det hjalp, og vi endte med at vinde. Det er en af de mere positive oplevelser, der er kommet, afslutter Mads Andersen.

Siden forfremmelsen til cheftræner for ligaholdet har Mads Andersen og Svendborg Rabbits vundet både sølv- og bronzemedaljer, hvortil danskeren i 2025 blev kåret som ‘Årets Træner’ i Basketligaen.

2024/25-sæsonen, hvor Mads fik den fine hæder, kastede også en kontraktforlængelse af sig, hvilket betyder, at han har kontrakt med Rabbits frem til sommeren 2028.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.