Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Tilfreds Rabbits-kaptajn: – Det klæder os godt

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Foto: Casper Theilgaard

Svendborg Rabbits sejrede fredag aften med 102-74, da BK Vejen gæstede Sydfyn.

Værterne dominerede store dele af kampen, og da de for alvor satte trumf på, kunne gæsterne fra Vejen ikke holde stand, hvilket skyldtes det høje tempo, mener Rabbits-kaptajnen, Adam Heede-Andersen.

– For os handlede det om, at vise et andet udtryk, end det vi viste i sidste kamp, og det synes jeg, at vi lykkedes med i store dele af kampen, indleder Adam Heede-Andersen til Fullcourt.

– Vi trækker fra på grund af det høje tempo, vi leverer fra midten af første periode og 10 minutter frem. Der kommer vi i front med omkring 20 point. Det klæder os rigtig meget, og det er fedt, når vi spiller sådan, slår Adam fast.

Det var sæsonens mest overbevisende sejr fra Svendborg Rabbits, men holdets anfører mener, at de skal holde snuden lige i sporet:

– Det handler om at lægge på hele tiden og forbedre os. Det har ikke været drømmestarten, men jeg synes, at vi lægger lidt på hele tiden. Der er nogen, der spiller nogle roller, som de ikke har prøvet før, og det tager noget tid at lande i, men der er mange, der virkelig stepper op.

Adam Heede-Andersen var en af Svendborgs helt store profiler i den offensive del af banen i fredagens duel, da det var ham, der af flere omgange skruede tempoet op. Den 30-årige guard sluttede kampen med 11 point, fem assists og et enkelt steal.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.