Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Amerikaner sprudlede i debut: – Det var en af de dage

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Foto: Casper Theilgaard

Han var flyvende i sin debut.

21 point, fem rebounds og to assists. Ikke nok med det skød han 64 procent fra gulvet i Horsens’ sejr i sæsonpremieren mod Svendborg Rabbits i Arena Svendborg. Sådan lød facit for Boden Skunberg, som indledte sæsonen på fornemmeste vis.

Og det var den unge amerikaner da også godt tilfreds med efter sin første optræden i den gule trøje.

– Det føles godt. Det var Igors første kamp som cheftræner, så det var godt for ham og for holdet. Vi har arbejdet hårdt den seneste måned, indleder den 24-årige guard til Fullcourt.

Selvom Skunbergs personlige stats talte for sig selv, og han dertil blev kampens topscorer, var det altså ikke udelukkende hans egen fortjeneste, at premieren endte med en overbevisende sejr.

– Vi har en del spillere, der kan score, men i dag var bare min dag. Mine holdkammerater fandt mig i kampen, og vi udførte gameplanen godt. Det var bare en af de dage, hvor jeg ramte mine skud.

Sæsonen er stadigvæk ung, men målet for sæsonen i Danmark er alligevel soleklart for Horsens’ nye guard.

– Det handler om at vinde så mange kampe som muligt. I den første halvdel af sæsonen stræber vi efter at blive den bedste udgave af os selv og kontroller, det vi kan kontroller. En kamp ad gangen. Vi tager det dag for dag, afslutter Boden Skunberg til Fullcourt.

Skunberg og Horsens IC står over for endnu en svær udebanekamp, når de i den kommende uge byder de danske mestre fra Bakken Bears op til dans. De to jyske klubber mødes torsdag aften i Sparekassen Danmark Basketball Center med tipoff klokken 18:30.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.