Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Fire på stribe for Hørsholm 79ers

Hørsholm 79ers snuppede torsdag aften deres fjerde sejr i træk. Denne gang gik det ud over SISU, der blev besejret 65-80.

SISU havde hårdt brug for en sejr, da de torsdag tog imod formstærke Hørsholm 79ers. Endnu et nederlag til SISU ville isolere dem i bunden sammen med Stevnsgade SuperMen, mens Hørsholm 79ers ville overhale Randers Cimbria på rækkens femteplads med en sejr.

Hjemmeholdet startede med Devin Cherry, August Hass, Alassan Touray, Frederik Rungby og Ziko Grubovic, mens Hørsholm 79ers startede med Frederik Hougaard Nielsen, Anders Skou, Andreas Meilby, Anali Okoloji og Evan Yates.

Første periode var ganske tæt, hvor ingen af holdene kunne løbe fra hinanden. Alassan Touray viste stort spillehumør og scorede hele elleve point for hjemmeholdet i perioden.

Touray har døjet med nogle småskader i løbet af sæsonen, men har for alvor trådt i karakter i de seneste to opgør, hvor det er blevet til over 70 minutters spil. Touray havde inden dagens kamp ikke scoret mere end fem point i nogen kampe i denne sæson, hvorfor elleve point i kampens første periode var ganske imponerende.

Første periode sluttede 23-24 til gæsterne.

Evan Yates åbnede anden periode med to point til Hørsholm 79ers. Det blev dog Hørsholms eneste to point i knap syv minutter. Det udnyttede SISU til at gå på et 12-0 run, hvilket bragte dem foran 35-26. SISU formåede dog ikke at score i periodens sidste tre og et halvt minut, hvorfor et 8-0 run til Hørsholm 79ers næsten bragte balance i regnskabet.

35-34 til hjemmeholdet ved pausen.

Hørsholm 79ers fortsatte de gode tendenser i anden halvleg, hvor de åbnede tredje periode med seks ubesvarede point. SISU havde svært ved at komme til ringen, hvorfor de i højere grad forsøgte sig fra distancen. Hørsholm 79ers scorede derimod efter behag i tredje periode, som slutter 12-28 til udeholdet. Bemærkelsesværdigt scorede SISU kun på fire trepointsskud i perioden. Dermed førte Hørsholm 79ers med 47-62 inden sidste periode.

Sidste periode bølgede frem og tilbage, men SISU kom aldrig for alvor tæt på. Kampen slutter 65-80, og Hørsholm 79ers sejrede dermed for fjerde kamp i træk, mens SISU led deres fjerde nederlag i streg.

SISU har nu tabt elleve kampe ud af tretten mulige; det dårligste i Basketligaen. De har derfor hårdt brug for sejre i de kommende kampe, hvor modstanderen i de næste fem kampe hedder Svendborg Rabbits (U), Stevnsgade SuperMen (U), Team FOG Næstved (H), Bakken Bears (U) og Svendborg Rabbits igen (H).

Hørsholm 79ers er virkelig kommet i gang med sæsonen, hvor de nu ligger på femtepladsen. De har nu vundet fem ud af elleve kampe i Basketligaen, og de er efterhånden ikke langt fra hold som Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved, der har en Win/Lose på henholdsvis 7/6 og 7/4. De ligger á point med Randers Cimbria, der dog har tabt tre kampe flere.

Hørsholm 79ers har derfor masser af selvtillid inden næste kamp mod rækkens eneste ubesejrede mandskab venter. De næste fem kampe byder således på store kampe mod Horsens IC (H), Svenborg Rabbits (U), Team FOG Næstved (U), Randers Cimbria (U) og Team FOG Næstved igen (H).

Udvalgte stats:

SISU:
Alassan Touray – 22 pts & 4 reb.
August Hass – 16 pts, 5 ast & 4 reb.

Hørsholm 79ers:
Evan Yates – 19 pts & 5 reb.
Andreas Meilby – 15 pts, 4 reb & 4 ast.
Jesper Sandager – 16 pts & 5/6 FG.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Internationalt

Det 16-årige danske stortalent Marcus Engelhardt Møller har bundet sig til en tre-årig aftale med spanske Unicaja Baloncesto.

BMS Herlev Wolfpack

Dameligaens finaleserie starter i denne weekend, og her er der en optakt til de kommende finaler.

Aabyhøj IF

Dameligaens grundspil er slut, og nu venter der to spændende semifinaleserier, hvor to af holdene på papiret ser stærkest ud, men i slutspillet kan...

Basketligaen

Torsdag aften sikrede Horsens IC sig for anden runde i træk en sejr over en af holdets nærmeste konkurrenter i Basketligaen.

Hørsholm 79ers

Dette er en del af en optaksserie om holdene i Dameligaen 2020/2021. Første hold til at blive præsenteret er de forsvarende Danmarksmestre Hørsholm 79ers.

Basketligaen

Jonathan Gilling blev født d. 29. juni 1991 og er opvokset i Rungsted. Han er en af de mere erfarne spillere på det danske...

Hørsholm 79ers

Hørsholm 79ers er vinderen af årets pokalturnering på damesiden efter en sejr i finalen på 84-63 mod Værløse Blue Hawks.