I sommers skiftede Chris Paul væk fra Los Angeles Clippers. I nat var det så Blake Griffin der fandt nye græsgange.
Nu forlyder det at Lou Williams og DeAndre Jordan også er på vej væk.
31-årige Lou Williams har haft en turbulent NBA-karriere med mange forskellige hold, men det virkede endelig til, at den offensive kreatør havde fundet noget stabilitet i Clippers. Nu er hans hoved lagt på blokken, og Clippers er officielt åbne for bud, når det kommer til hans signatur.
Sammen med Lou Williams, ligger DeAndre Jordan der også. Den højtflyvende center er ligesom Williams også tilgængelig, når det kommer til eventuelle tilbud. Allerede nu går rygterne på et eventuelt skifte til sidste års finalister fra Cleveland Cavaliers.
Jordan, der for nyligt kom tilbage fra en skade, har snittet 14,8 rebounds og 11,9 point per kamp. Lou Williams har været Clippers topscorer med 23,5 point per kamp og dertil tilføjet 5,2 assist.
Los Angeles Clippers er ude efter nogle af de her eftertragtede draftpicks, som i fremtiden kan sikre dem talenter fra college og internationale ligaer. Man har allerede fået et første- og andet runde valg, da man skilte sig af med Blake Griffin.
Det virker udadtil at Los Angeles Clippers sælger ud, og starter fra scratch. Man vil have nogle nye folk ind. Og når der skal nye ind, så skal de gamle ud. Sidstnævnte proces er hermed sat i gang.
Foto: Flickr – Keith Allison
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































