fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Kan Celtics feje Durant & Kyrie af banen i aftenens kamp?

Der er mange spørgsmål til aftenens fjerde opgør mellem Brooklyn Nets og Boston Celtics. Kan Boston sweepe forhåndsfavoritterne? Hvad foregår der med Kyrie og Durant? Spiller Ben Simmons endelig?

Foto: Erik Drost - Flickr

Serien står før aftenens kamp 3-0 til Jayson Tatum, Jaylen Brown og resten af Boston Celtics-mandskabet. Celtics har domineret serien defensivt indtil videre, og det er svært, at se hvorfor det skulle ændre sig til fjerde opgør.

Brooklyn’s i store problemer

Kevin Durant er blevet holdt til 23, 27 og 16 points i de første 3 kampe. Det er ikke noget, vi ser ofte. Durant har ikke været godt skydende, men problemet har mest at gøre med Boston’s forsvar. Han bliver dækket ekstremt tæt op, og får ofte ikke muligheden for at modtage bolden i en god position. Durant er farligst, når han har plads til at arbejde på, men det får han ikke mulighed for i denne serie. Især Grant Williams og Jayson Tatum skal krediteres for Boston’s succes.

Kyrie Irving har heller ikke haft stor success. Han scorede 39 points i første opgør, men har siden da kun scoret 10 og 16 points. Det er meget af det samme som med Kevin Durant. Fysik, pres og holdforsvar gør det utroligt svært for Kyrie. Der er simpelthen bare ikke plads.

Nets’ bedste spiller har indtil videre været Bruce Brown. Den dygtige forsvarsspiller har scoret 23 og 26 points i de seneste 2 kampe, men alligevel har Brooklyn ikke formået at vinde nogle af kampene.

Ben Simmons var meldt ‘’klar’’ til mandagens kamp, men nu har Nets trukket i land. Det er ikke en overraskelse, men stadig føles det utroligt skuffende. Simmons har fået meget kritik siden sidste års slutspil (fair), men folk glemmer hvor dygtig en spiller han er. Forhåbentligt er han rask til næste sæson.

Kan Boston holde energiniveauet oppe?

Selvom der har været kæmpe præstationer offensivt for Celtics, så har energien på forsvarssiden været det mest iøjnefaldende. Anført af Marcus Smart, har Celtics i denne sæson været ligaens bedste forsvar, og det kan tydeligt ses i denne serie.

Jayson Tatum og Jaylen Brown har ofte været udskældt som en duo, men de har spillet flot indtil videre. Tatum snitter 29,7 points og Brown 22,7 points pr kamp over de første tre kampe. Især Jayson Tatum’s forsvar på Kevin Durant har været imponerende.

Hvis Boston kan holde energien oppe, så er det svært, at se hvorfor de ikke skulle vinde aftenens kamp.

Aftenens kamp

Bookmakerne har kampen som et 50/50-opgør, og det virker umiddelbart fornuftigt. Det er svært at forestille sig Kevin Durant & Kyrie Irving tabe fire slutspilskampe i træk, men på samme tid er det også svært, at se hvorfor serien lige pludselig skulle ændre sig. Det kommer til at kræve en stor præstation af Kevin Durant og Kyrie Irving, hvis Brooklyn Nets skal forlænge serien. 

Boston har domineret med deres fysiske forsvarsspil, og har nu fået big man Robert Williams tilbage, samtidig med at Ben Simmons nu ikke spiller alligevel. Der er bare mange ting, der ikke går Nets vej. Brooklyn har ovenikøbet fået god produktion for deres forsvarsspillere, men står stadig uden en sejr.

Steve Nash skal coache sit livs kamp, for at Nets har en chance i aftenens opgør. Hvis ikke de finder en måde at skabe plads for stjernerne, så står den formentlig på ferie efter aftenens opgør.

 

Gense Jayson Tatum’s vanvittige gamewinner fra kamp et!

Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.

Andre artikler med dette emne

Dallas Mavericks

Det var ikke nogen glad Jason Kidd, som pressen mødte efter Dallas Maverick´s nederlag til Phoenix Suns på 114-113.

NBA

Netflix annoncerede officielt den. 29 oktober via X (tidligere Twitter) castet til den nye sæson af successerien ´Starting 5', og det er ikke mindre...

Boston Celtics

På åbningsnatten viste begge spillere deres topform, og de har fortsat den imponerende præstation siden da.

NBA

Efter en overbevisende sejr i kamp fem, vinder Boston Celtics finalerne mod Dallas Mavericks 4-1 og sikrer det 18. mesterskab i holdets historie.

NBA

Dallas Mavericks er i NBA-finalerne, da de lukkede serien 4-1 mod Minnesota Timberwolves, som ikke stod en chance mod Luka Doncic og Kyrie Irving...

NBA

Boston Celtics' Jaylen Brown blev Eastern Conference Finals MVP, hvilket kom bag på profilen, der før er blevet overset med individuelle priser.

NBA

Efter fire sejre i træk over Indiana Pacers er Boston Celtics tilbage i NBA-finalerne anført af Jayson Tatum og Eastern Conference Finals-MVP Jaylen Brown.

NBA

Klumme: I Western Conference Finals møder to af basketball største unge stjerner hinanden i en duel om deres første finale, når Luka Doncic og...