fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Jaylen Brown forbavset over Conference Finals-hæder: Jeg vinder aldrig en skid

Boston Celtics’ Jaylen Brown blev Eastern Conference Finals MVP, hvilket kom bag på profilen, der før er blevet overset med individuelle priser.

Foto: Stephen Lew/CrescentCitySports.com

Han er måske ikke den første, der bliver nævnt, når man snakker om de største stjerner i NBA. Selv på hans eget hold bliver han ofte overskygget af sin sidemand Jayson Tatum.

Men da Boston Celtics i nat sikrede sig en plads i finalerne, efter de færdiggjorde serien mod Indiana Pacers med et 4-0-sweep, var rampelyset endelig rettet mod Jaylen Brown.

Her blev han nemlig modtageren af det relativt nye Larry Bird-trofæ. Prisen gives til den mest værdifulde spiller i Eastern Conference Finals.

Brown snittede 30 point, fem rebounds og tre assists i de fire kampe. På trods af de fremragende statistikker, kom anerkendelsen alligevel bag på den 27-årige forward:

“Jeg havde overhovedet ikke regnet med det. Jeg vinder aldrig en skid, som I ved, så… Jeg var bare glad for, at vi vandt”, fortæller Brown efter kampen til en pressekonference.

Selvom Celtics-stjernen har haft en langt mere succesfuld karriere end de fleste, så har han dog også stadig rigelig med plads i trofæskabet. I sine otte sæsoner har han været All-Star tre gange. Men kun en enkelt gang (2022/23) er han kommet på et All-NBA-hold.

I denne sæson blev han altså udeladt fra alle tre All-NBA-hold, hvilket kom bag på mange. Her snittede han 23 point, 5.5 point og 3.6 assists med fremragende forsvar. Han var derfor den næstbedste spiller for grundspillets klart bedste hold, hvor det kun var Jayson Tatum, der blev anerkendt med All-NBA.

Hans forsvar blev ligeledes ikke anerkendt med en plads på All-Defensive-holdene. Det satte Brown også ord på til pressekonferencen efter kampen:

“Jeg synes, jeg er en af de bedste two-way wings og guards i det her spil. Jeg føler, at jeg skulle have været All-Defensive, og det sårede mig nok mest”.

Nu har Jaylen Brown endelig fået noget individuel anerkendelse, og han er klar til NBA-finalerne. Her skal han og resten af Celtics møde vinderen af serien mellem Minnesota Timberwolves og Dallas Mavericks. Det ser dog højst sandsynligt ud til, at det bliver Mavericks, som er foran 3-0 i Western Conference Finals.

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

NBA

Netflix annoncerede officielt den. 29 oktober via X (tidligere Twitter) castet til den nye sæson af successerien ´Starting 5', og det er ikke mindre...

Boston Celtics

På åbningsnatten viste begge spillere deres topform, og de har fortsat den imponerende præstation siden da.

Boston Celtics

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Eastern...

Boston Celtics

Ventetiden er ovre. Verdens bedste basketballliga er tilbage fredag, hvor Boston Celtics og Denver Nuggets mødes i Abu Dhabi.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

Boston Celtics

Iffe Lundberg havde et kontrakttilbud på bordet fra Boston Celtics, men valgte Partizan Belgrade på bekostning af de 18-dobbelte NBA-mestre.

NBA

Efter en overbevisende sejr i kamp fem, vinder Boston Celtics finalerne mod Dallas Mavericks 4-1 og sikrer det 18. mesterskab i holdets historie.

NBA

Efter fire sejre i træk over Indiana Pacers er Boston Celtics tilbage i NBA-finalerne anført af Jayson Tatum og Eastern Conference Finals-MVP Jaylen Brown.