Dette års off-season har budt på store overraskelser, som bl.a. Bradley Beal der røg til Pheonix Suns og Damian Lillard som, efter utallige rygter, endte med at blive byttet til Milwaukee Bucks. Men der er også mange hold, som har lavet handler under radaren, og kan komme til at forbedre deres hold, mere end hvad man lige skulle tro.
1. Max strus til Cleveland Cavaliers
Kontrakt: 4-årig, 62 millioner dollars
Da Max Strus skrev under på en kontrakt Cavaliers, udfyldte han et utrolig vigtigt hul hos dem. For de sidste par sæsoner har de haft mangel på en spiller af Strus kaliber.
Han kommer sandsynligvis til at erstatte Isaac Okoro og være en del af de fem startere. Selvom han måske ikke er på helt samme niveau som Isaac Okoro i forsvaret, er han en del bedre skytte.
Det kommer til at give bedre plads til at Donovan Mitchell og Darius Garland kan penetrere forsvaret og skabe skud i angrebet. Sidste sæson snittede han 11,5 point og skød 35% fra treeren.
Udover de forbedringer som Strus bringer med sit spil, tilføjer han også en masse playoff-erfaring, noget som Cavaliers mangler. Som en af de eneste spillere på hele Cavaliers holdkort har han været i NBA-finalen. Endda to gange. Han ved altså hvad der skal til for at vinde.
2. Yuta Watanabe til Pheonix Suns
Kontrakt: 2-årig, 5 millioner dollars
Efter de lavede blockbuster handlen for Bradley Beal, stod Pheonix Suns tilbage med kun fire spillere under kontrakt. Derudover var der ikke mange penge tilbage at bruge, da de allerede var gået over lønloftet.
Med de faktorer taget i betragtning, var det en utrolig vigtig kontrakt de skrev under på med Yuta Watanabe. En to-årig kontrakt på blot 5 millioner. Ikke mange penge at give væk til en spiller, som er så skarpt skydende bag treeren. Sidste sæson skød Watanabe hele 49% fra treeren. Samtidig bringer han længde og diversitet til forsvaret.
Watanabe ville nok kunne have fået flere penge et andet sted, så han satser nok på at hjælpe Suns med at vinde mesterskabet til næste sæson. Det er heller ikke et dårligt sats, for Suns offensiv kommer til at være utroligt eksplosiv.
Med spillere som Devin Booker, Kevin Durant og Bradley Beal som alle kan kreere deres egne skud, bliver det et mareridt for modstandere at hamle op med Suns angreb. Watanabe kommer uden tvivl til at få utallige åbne skud, da forsvaret bliver nødt til at give ekstra opmærksomhed til de tre superstjerner. Kombineret med de nyerhvervede spillere ser Suns nu utrolig farlige ud i år.
3. Westbrook Clippers
Kontrakt: 2-årig, 8 millioner dollars
Free agent Russell Westbrook has agreed on a two-year, nearly $8M deal to stay with the Clippers, agent Jeff Schwartz of @Excelbasketball tells ESPN. Deal includes player option. Clippers were eager to bring back 9-time All-Star after his late season run as starting point guard. pic.twitter.com/ycN4Mc6G1I
— Adrian Wojnarowski (@wojespn) July 1, 2023
Der er blevet delt utallige monsterkontrakter ud i dette års transfervindue til bl.a. spillere som Fred Vanfleet, Jerami Grant og Lamelo Ball. Alle spillere som kan siges at være omkring Russel Westbrooks værdi, som skrev under på en kontrakt på en to-årig kontrakt på blot 8 millioner.
Efter Westbrook eksperimentet i LA Lakers gik i vasken, røg han videre til Clippers i midten af sæsonen. Det viste sig hurtigt at være en virkelig god handel for Clippers, som i den grad manglede en lederrolle på holdet.
Det er en utrolig billig kontrakt, som Clippers har skrevet under på med Westbrook. Det viser virkelig, hvor meget Russel Westbrook gerne vil blive hos Clippers, som tegner godt for holdkemien i den kommende sæson.
Det skadesplagede Clippers hold har de sidste mange sæsoner været et stort spørgsmåltegn i forhold til hvor konkurrencedygtige de er. Men Westbrooks lederevner kan måske være nøglen til Clippes får succes i playoffs. Især hvis han fortsætter de gode takter fra sidste sæson.
4. Austin reaves til Lakers
Kontrakt: 4-årig, 54 millioner dollars
Gang på gang har Austin Reaves vist glimt af hvilket talent han er. For nylig beviste han på et stjernespækket USA-landshold at han i den grad hørte til, og var endda en af de bærende kræfter i angrebet.
Siden Los Angeles Lakers skrevet under med ham som undraftet spiller, er han blevet ved med at blive bedre dag for dag. Flere spillere på Lakers holdkort har også udtalt sig om hvor hårdtarbejdende Reaves er.
Lakers nye underskrevne kontrakt med Reaves på blot 56 millioner er utrolig billig for en spiller af hans kaliber. De har fuldstændig snydt rest af ligaen. Mange andre hold som har været interesseret i Reaves har ikke villet tilbyde ham en kontrakt, fordi de regnede med Lakers ville matche den uanset hvad.
Det har altså medført at Lakers nu har fået ham utrolig billigt. En utrolig vigtig kontrakt, som har givet Lakers mulighed for at have flere penge til andre rollespillere. Hvis Reaves igen viser sig at have forbedret sig markant, kan denne kontrakt virkelig være guld værd for Lakers. Især når de har til næste sæson igen har titelaspirationer.
5. Usman Garuba til Golden State Warriors
Kontrakt: Two-way kontrakt, 2,5 millioner dollars
Born in Spain, now playing in The Bay.
The Warriors have signed Usman Garuba to a two-way contract 💪 pic.twitter.com/usIYlQVE2N
— Golden State Warriors (@warriors) September 25, 2023
År efter år har der været en front, som Golden State Warriors har haft skavanker på. Hver sæson bliver deres mangel på størrelse nemlig påtalt. Selvom de har haft succes på baggrund af Steve Kerrs ”small-ball” strategi, viste det sig i forrige sæson at være et for stort problem.
Med tilføjelsen af den 2 meter høje spanske center Usman Garuba har Warriors endelig fået gjort noget ved det problem. Den 21-årige Garuba blev i 2021 valgt som det 23. pick af Houston Rockets, og har siden har da haft svært ved at gøre sig fortjent til spilletid i NBA.
Men i sommers gjorde han god figur for det spanske landshold til VM. Her snittede han 8,2 point, 4 rebounds og 1 block pr. kamp. Han fik tydeligt vist hvor energisk en spiller han er er, og samtidig hans sans for at beskytte ringen i forsvaret med hans 2,16 meter lange vingefang.
Usman Garuba ligner en den grad en spiller som Warriors kommer til at få brug for, når de skal op mod spillere som Nikola Jokic og Anthony Davis. Hvis Warriors og Steve Kerr kan udvikle ham til en spiller der kan passe ind i systemet, kan han måske være grunden til at de går hele vejen i næste års sæson. Hvis det ikke lykkedes vil de til gengæld også kunne udvikle ham på deres G-league hold, da han har skrevet under på en two-way kontrakt
Jeg er 20 år gammel og er både NBA- og basketliga skribent her på siden. I NBA verdenen er jeg die-hard Golden State Warriors fan, og har holdt med dem lige siden We Believe tiderne. I basketligaen følger jeg samtidig Bakken Bears tæt.