Det var et tændt og anspændt publikum i TD Garden, som søndag aften lagde arena til kamp et i serien mellem Boston Celtics og Brooklyn Nets. Første runde i slutspillet byder ikke altid på de mest interessante matchups, men det ser ud til, at vi har noget specielt i vente i denne serie.
Det var en tæt kamp hele vejen igennem, og vi skulle da også helt ned til det sidste sekund, før vi fandt en vinder. I første halvleg spillede Boston Celtics bedst, og var da også oppe på et tocifret forspring på et tidspunkt, men halvlegen endte 61-61. Især Kyrie Irving holdte Nets inde i kampen. Mere om ham senere!
Celtics åbnede anden halvleg med flot spil, og kom hurtigt foran med 82-69. Især Marcus Smart var med til at skabe den store føring, da han blev ved med at ramme sine trepointsskud. Nets blev dog ved med at komme tilbage, og kom helt tæt på med 9 minutter tilbage af kampen. Her var Celtics kun foran med 98-97.
Brooklyn kom hurtigt foran med 107-102, men med to minutter tilbage af kampen var det helt lige. 109-109. Kyrie Irving blev ved med at skrue ned for volumen på Bostons hjemmefans, men til sidst blev det for meget for Brooklyn Nets mandskabet.
Marcus Smart sørgede for aftenens assist, da han fandt en cuttende Jayson Tatum, som afgjorde kampen i sidste øjeblik med et flot layup i trafik.
Tjek lige den flotte pump fake og aflevering fra Marcus Smart, samt Jayson Tatum’s flotte spin til layup
TATUM GAME WINNER 🥶 pic.twitter.com/BMqJYiolNt
— NBA on TNT (@NBAonTNT) April 17, 2022
Kyrie Irving giver fans fingeren på tom mave
Det er ingen hemmelighed eller overraskelse, at fansene i Boston ikke er vilde med Kyrie Irving. Irving spillede for Celtics fra 2017-19, og har siden dengang haft et grimt forhold til klubbens fans. Der blev buhet og råbt en masse grimme ting fra starten af kampen, men det var måske ikke en super god idé set i bakspejlet.
Irving dominerede hele vejen igennem, og endte med en flot statlinje på 39 points, fem rebounds, seks assists, fire steals og hele seks trepointsscoringer. Især i fjerde periode gjorde han det onde ved Celtics, da han scorede hele 18 points. Hvad der gør det endnu mere imponerende, er at Kyrie, lige nu faster i forbindelse med den muslimske højtidelighed, Ramadan. Det vil sige, at han ikke spiser eller drikker fra solopgang til solnedgang. Utroligt præstation af den ofte udskældte spiller.
Kyrie Irving kommunikerede med hjemmeholdets fans hele vejen igennem, og viste dem både mellemfingeren på og uden for banen. Der venter formentlig en stor bøde fra kommissær Adam Silver, men det er Kyrie nok ligeglad med!
Kyrie flipping off Celtics fans after the jumper 😳 pic.twitter.com/jwbIt4kYpP
— Complex Sports (@ComplexSports) April 17, 2022
Jayson Tatum med flot buzzer beater
Bostons store stjerner, Jayson Tatum, spillede en solid og flot kamp, hvor han i sidste ende vandt kampen for sit hold. Han viste også sine forbedrede afleveringsevner frem, hvilket resulterede i hele otte assists.
Tatum: 31 points, fire rebounds, otte assists, et steal og to blokerede skud.
Celtics gør det svært for Durant
Det er ikke ofte, at en af spillets bedste scorere nogensinde har en svær kamp, men det sørgede hjemmeholdet for i aftenens kamp. Durant skød kun 37,5% fra gulvet, og havde det generelt svært. Det er ikke for sjov, at Boston er blevet kåret til ligaens bedste forsvar, og de forcerede også seks turnovers fra Kevin Durant i løbet af kampen.
Det eneste positive man kan tage fra det, er at Brooklyn Nets alligevel var ved at stjæle en kamp på udebane. Durant må forventes at præstere bedre i næste kamp, og det kan måske volde problemer for Jayson Tatum og co.
Kevin Durant: 23 points (9/24 fra gulvet), fire rebounds, tre assists, et steal og et blokeret skud
Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.