FIBA annoncerede igår aftes kriterierne for at kunne deltage i den olympiske kvalifikationsturnering, som finder sted fra den 5. til og med den 10. juli 2016.
Brasilien har som værtsland fået automatisk tildelelse af en plads ved de Olympiske Lege i Rio i 2016. Sammen med USA er de to lande de eneste der i øjeblikket har sikret sig en plads ved OL.
USA har som det eneste landshold allerede kvalificeret sig til OL igennem en turnering eftersom de vandt VM i 2014. Udover USA er der 7 andre landshold der får direkte billet til OL igennem de nedstående turneringer – Altså får i alt 8 landshold direkte adgang til OL.
- FIBA Africa: 1 Hold (nr. 1)
- FIBA Americas: 2 hold (nr. 1 og nr. 2)
- FIBA Asia: 1 hold (nr. 1)
- FIBA Europe: 2 hold (nr. 1 og nr. 2)
- FIBA Oceania: 1 hold (nr. 1)
- FIBA World Cup: 1 hold (nr. 1) USA
I alt 12 landshold kommer til OL og trækker man de 8 fra sammen med Brasilien er der tre pladser der resterer at blive givet ud. Og disse skal gives ud via. Den nye kvalifikationsturnering.
Tre pladser deles ud igennem kvalifikationsturnering
Tre pladser mangler dog at blive givet ud, og disse vil blive uddelt igennem FIBA’s kvalifikationsturnering bestående af 18 hold, som bliver delt op i tre ”turneringer” – Altså tre turneringer á 6 hold.
Alle de deltagende hold i én af de internationale mesterskaber (FIBA Africa/Americas/Asia/Europe/Oceania) har mulighed for at afholde én af de tre kvalifikationsturneringer. Værtslandet for hver turnering får desuden automatisk også en plads i kvalifikationsturnering.
Hvis ét landshold allerede har kvalificeret sig til kvalifikationsturneringen, og er blevet tildelt værtsrollen, så vil det bedste ikke-kvalificerede hold fra selvsamme kontinent blive inviteret til kvalifikationsturneringen.
I og med at Brasilien jo har fået en automatisk plads ved OL giver det selvfølgeligt nogle ændringer ved FIBA Americas.
Dette betyder at skulle Brasilien gå hen og ende i top 2 ved slutrunden, så vil nummer tre ved FIBA Americas kvalificere sig til Rio i 2016 imens nr. 6 ville spille i kvalifikationsturneringen. Hvis Brasilien derimod ender på en 3-5. plads, så vil nr. 6 ved FIBA Americas spille i kvalifikationsturneringen.
Disse skal spille om én af de tre billetter til OL
Fem hold fra Europa skal spille i den Olympiske kvalifikationsturnering: Hold fra 3. til 7. pladsen ved Eurobasket.
Tre hold fra Afrika skal spille i den Olympiske kvalifikationsturnering: Hold fra 2. til 4. pladsen ved Afrobasket.
Tre hold fra America skal spille i den Olympiske kvalifikationsturnering: Hold fra 3. til 5. pladsen ved ved Americas Championship.
Tre hold fra Asien skal spille i den Olympiske kvalifikationsturnering: Hold fra 2. til 4. pladsen ved ved Asia Championship.
Et hold fra Oceania skal spille i den Olympiske kvalifikationsturnering: Det hold der bliver nummer 2. ved Oceania Championship
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.