fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

MVP

Emirates NBA Cup starter i nat: Forstå konceptet

I nat starter Emirates NBA Cup, med otte kampe.  I denne artikel forklarer vi hvordan NBA’s kun ét år gamle in-season turnering fungerer.

Emirates NBA Cup 2024 er den anden, årlige in-season turnering. Turneringen starter i nat, hvor gruppespillet indledes med otte kampe i seks forskellige grupper og kulminerer med finalekampen, der spilles i T-Mobile Arena i Las Vegas natten til den 18. december.

Turneringen kommer til at bestå af to dele; Gruppespillet og Knockout-runderne.

Gruppespillet

Alle 30 af ligaens hold er blevet opdelt i seks grupper, tre i hver conference, bestående af fem hold.

Udvælgelsen er baseret på holdenes placering i hver conference fra sidste sæsons grundspil.

Således indeholder hver gruppe: Ét hold der endte på 1-3. pladsen; ét hold der endte på 4.-6. pladsen; ét hold der endte på 7.-9. pladsen; ét hold der endte på 10.-12. pladsen og; ét hold der endte på 13.-15. pladsen.

Grupperne kan ses herunder:

Hvert hold møder deres fire modstandere i gruppen én gang på de såkaldte ‘cup-aftner’. Hvert hold spiller to kampe på hjemmebane og to kampe på udebane.

‘Cup-kampene’ spilles hver tirsdag og fredag i en periode periode, der strækker sig 4 uger fra den 12. november til den 3. december. Efterfølgende går in-season turneringen ind i Knockout-fasen.

De hold der kvalificerer sig til knockout-runderne er vinderne af de seks grupper og to Wild-Card hold. Hvis to hold står lige vil holdene, der kvalificerer sig baseres på følgende tie-breakers:

  1. Vinderen af Head-to-head kampe i gruppespillet
  2. Pointforskel i gruppespillet
  3. Samlet antal point scoret i gruppespillet
  4. Flest vundne kampe fra den regulære sæson i 2023/24
  5. Hvis to hold stadig står lige efter alt dette vil der laves en lodtrækning mellem de to hold.

Wild-Card holdene vil være ét hold fra hver conference, der har flest sejre i gruppespillet og som ligger på andenpladsen i deres gruppe. Ligger to hold lige vil vinderholdet findes ud fra ovenstående tie-breakers.

Knockout-runderne

Knockout-runderne består af enkelte eliminations kampe. Først i kvartfinalerne hvor fire kampe spilles den 10. og 11. december. Her får holdene med flest sejre i gruppespillet lov til at spille på hjemmebane.

Hvis to hold har lige mange sejre vælges hjemmebaneholdet ud fra de førnævnte tie-breakers.

Holdene der går videre fra kvartfinalerne mødes i to semifinaler, der spilles på neutral grund i T-Mobile Arena, i Las Vegas, den 14. december.

De to vindere fra hver seminfinale kæmper om sejren i finalen, der finder sted i Las Vegas natten til den 18. december.

Med undtagelse af finalekampen kommer alle kampene til at tælle i NBA’s regulære sæson. Det samme gør spillernes statistikker.

Hvad er der på spil

Holdene kæmpe om Emirates NBA Cups pengepræmier, der gives til alle spillere på holdene der kvalificerer sig til knockout-runderne. Pengepræmierne til hver spiller er fordelt således:

50.000 dollars gives til hver spiller på de hold, der taber kvartfinalerne.

100.000 dollars gives til hver spiller på de hold, der taber semifinalerne.

200.000 dollars gives til hver spiller på det hold, der taber finalen.

500.000 dollars gives til hver spiller på vinderholdet.

Når finalen er spillet vil et panel vælge turneringens MVP og spillerne til et All-Tournament hold. Udvælgelsen baseres på spillernes præstationer i gruppespillet og knockout-runderne.

Læs mere om turneringen på NBA.com.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.

NBA

Den pålidelige NBA-insider Shams Charania melder om interne snakke mellem Atlanta Hawks og Trae Youngs team

NBA

Mandag aften tørnede to tidligere superstjerne-holdkammerater sammen, i en yderst tæt kamp mellem Phoenix Suns og Houston Rockets