fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Optakt: Bakken Bears står med ryggen mod muren

Bakken Bears har ikke ligefrem fået den bedste start på sæsonen i FIBA Europe Cup. Onsdag aften venter Tsmoki Minsk, og der forventes et brag med høj intensitet.

Foto: Robert Piil

En sejr er alfa og omega for Bakken Bears, når Tsmoki Minsk onsdag aften kommer på besøg i Vejlby-Risskov Hallen.

De aarhusianske bjørne har hidtil spillet to kampe i den europæiske turnering FIBA Europe Cup, men de forsvarende danske mestre står desværre stadig uden sejr i FIBA Europe Cup. I åbningskampen var Hakro Merlins Crailsheim på besøg i Aarhus. Her blev Bakken Bears besejret snævert med 78-91.

I sidste uge var Bakken på besøg hos græske Peristeri Vitabiotics. I Grækenland var marginalerne endnu en gang ikke på Bjørnenes side, hvorfor det danske mandskab måtte rejse hjem med et nederlag på 85-83.

Bakken Bears står altså med et skidt udgangspunkt i Gruppe G i FIBA Europe Cup. Det har dog ikke ændret på klubbens forberedelse frem mod kampen onsdag:

“Vores forberedelse har været helt som den plejer – grundig og gennemarbejdet – med fokus på at have spillerne fysisk toptunet og enkelte taktiske justeringer i forhold til modstanderen,” siger cheftræner for Bakken Bears Anders Sommer til Fullcourt.dk.

Modsat Bakken Bears har Minsk trukket sig sejrrigt ud af begge af deres opgør. Imidlertid har det været knebne sejre. Holdet fra Hviderusland topper gruppen med maksimum point, men de tætte kampe i grupper vidner om, at alle kan slå alle.

“Det ligner en tæt pulje, hvor alle kan slå alle, så hvert eneste point kan blive afgørende. Vi forventer et brag med høj intensitet. Vores topniveau er, hvor det skal være. Men vi skal holde det i længere perioder. Vi ser gode ud, når vi har et aggressivt, defensivt udtryk hver især og som hold,” siger cheftræneren.

Føler du, der er pres på? 

“Selvfølgelig. Vi glæder os til at præstere under pres, mærke suset og holde fokus på opgaven.” siger han afsluttende.

Til dagligt spiller Tsmoki Minsk i den stærke VTB United League, hvor Iffe Lundbergs CSKA Moskva også er med. Minsk befinder sig på en 11. plads med fire nederlag i fire kampe.

Der er tipoff i Vejlby-Risskov Hallen kl. 18.30.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.

Bakken Bears

Efter at have været klubløs, siden han havde kontraktudløb med Leyma Coruña i sommer, har Sebastian Åris nu fundet sig en ny klub. Åris...

Bakken Bears

Det bliver ikke til en ny hjemmebane til Bakken Bears lige foreløbig. Onsdag skrev klubbens administrerende direktør, at projektet om en ny hal, der...

Bakken Bears

Team FOG Næstved fortsætter med at imponere i Basketligaen. Onsdag kunne de forlænge stimen som det eneste ubesejrede hold i ligaen, da de på...

FIBA Europe Cup

Gustav Knudsen præsterede flot, da danskerens hold, Spirou Basket, onsdag spillede sig videre til næste runde i FIBA Europe Cup med en sejr mod...

Bakken Bears

Estiske Keila Coolbet blev sat på plads af Bakken Bears, der sejrede på udebane med cifrene 48-82.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.