Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Anført af velspillende Skyler Bowlin sejrede Bakken Bears i Randers

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Foto: Basketfotografen - Sebastian Breum

Sæsonen i Basketligaen bød på et nederlag i sæsonåbneren for Bakken Bears, men siden er det blevet til fire sejre i rap.

Tirsdag sejrede de for fjerde kamp i træk, da Randers Cimbria måtte se sig besejret med 81-93 hjemme i Arena Randers

Bakken Bears, der i sidste uge besejrede Bristol Flyers i European North Basketball League, er nu inde i en flot sejrsstime, og den positive stime blev bevaret efter 40 minutter spændende og intens basket i Randers.

Holdene var skiftevis i front, og gennem tre og en halv periode var det utrolig jævnbyrdigt. Med Skyler Bowlin i spidsen trak Bakken imidlertid fra i kampens sidste fem minutter.

Tæt affære

Fra kampens start var Bjørnene bedst, og allerede efter fem minutter var de foran med 7-14. Randers fik dog stoppet blødningen og var kun bagud med to point efter første periode.

Anden periode lignede på mange måder den første, eftersom det fortsat var tæt, og Bakken, der stadig førte an, lykkedes ikke med at slå et komfortabelt hul til hjemmeholdet. I pausen var Bakken foran smalt med 39-44.

Kampen var tæt, og det lignede en af de kampe, hvor begge mandskaber kunne løbe med sejren med mindre det ene mandskab for alvor fik momentum.

Og netop sidstnævnte skete i fjerde periode.

Tredje periode forløb helt i tråd med, hvordan kampen indtil da var blevet spillet. Omvendt var det Randers, der var bedst i tredje periode, som de vandt med 23-19. Det betød, at Bakken blot var foran med 62-63 inden fjerde periode.

Randers var ellers kommet foran undervejs i tredje periode med så meget som seks point, men Bakken kæmpede flot i den sidste halvdel af tredje periode.

Fem sublime Bakken-minutter

De fremmødte i Arena Randers var blevet forkælet med tre perioders underholdende og tæt basket, og fansene på lægterne kom heller ikke til at nøjes i fjerde periode, der dog skilte sig ud fra de foregående tre.

De første godt og vel fem minutter var tætte og med føringer til begge hold, men tre point af Urald King samt et par ramte straffekast af Skyler Bowlin gav Bakken en seks points føring, og lidt efter lidt blev den føring udbygget. Bakken var på toppen.

Særligt Skyler Bowlin steppede up i kampens slutfase med flere trepointsscoringer. Derudover blev Bakken-kaptajnen også sendt på straffekastlinjen ad flere omgange, og fra den afstand var han i vanlig vis træfsikker.

Bakken Bears vandt fjerde periode med 19-30.

Kampens topscorer var Skyler Bowlin med 26 point. Den amerikanske veteran kunne også tilføje seks rebounds og otte assists til sin statline. Bowlin ramte seks treere på ni forsøg.

Urald King sluttede med 19 point og seks rebounds.

Laolu Oke var bedste spiller for Randers med 18 point, fem rebounds og tre assists. Marquis Addison og Bakary Camara scorede henholdsvis 15 og 14 point.

Randers-stjernen Avery Anderson III spillede ikke sin bedste kamp og scorede noget atypisk kun syv point på 11 skudforsøg.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.