fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Trods god dansk start: Serbien kvalificerer sig til EM med sejr mod Danmark

Trods en stærk første periode af Danmark blev det en serbisk storssejr søndag aften i Beograd.

Foto: fiba.basketball

Alt hvad der stod mellem Serbien og kvalifikation til EM 2025 søndag aften var Danmark.

Serbien var én sejr fra at kunne booke en billet til næste års EM-slutrunde, og netop dette formåede Serbien, da de hjemme i Beograd besejrede Danmark med 98-51 trods en stærk dansk start.

Serbien vandt på overbevisende vis, men Danmarks absolutte stjerne, Iffe Lundberg, spillede en flot kamp og gjorde sit i forsøget på at holde Danmark inde i kampen.

Flot første periode

Da buzzeren lød ved afslutningen på første periode var Danmark bagud med 25-17.

Dermed var Serbien foran med otte point, og det var blot starten på det store forspring, hjemmeholdet fik etableret i løbet af kampen.

Men cifrene fortæller også en anden historie.

Danmark spillede lige op med Serbien, og det kunne de blandt andet på grund af en vild periode af Iffe Lundberg.

Den danske Beograd-stjerne stod for 13 af Danmarks 17 point i første periode, og statistikken vidner om, at serberne havde svært ved at håndtere den danske stjerne.

Danmark havde fået en markant bedre start i offensiven kontra i torsdags, og Lundbergs tilstedeværelse sammen med Darko Jukic, der også var fraværende i det første møde med serberne, gjorde forskellen.

Serberne holdt Lundberg i en kort snor

Det startede super flot for Danmark, men at kunne finde et modsvar til en af de stærkeste basketnationer i verden – endda uden deres NBA-spillere – må siges at være en enorm udfordring.

Det kan Danmark i hvert fald nikke genkendende til.

Serberne havde svært ved at begrænse Lundberg i første periode, men i anden periode – og så vidt også resten af opgøret – havde de meget bedre succes med netop dette.

Hjemmeholdet gav ikke danskeren nogle åbne skud, og i søgen efter den rette afslutning måtte Lundberg ofte søge afleveringen fremfor afslutningen. I anden periode rystede det tre assists af sig.

Partizan Beograd-stjernens pointproduktion gik i stå, men i den defensive ende var han som så mange gange før i landsholdsregi en force.

I pausen var Danmark bagud med 50-28.

Flere fine danske præstationer

Som forventet var Danmark nok engang klart bagud mod Serbien, og akkurat ligesom i torsdags smed værterne aldrig den store føring over styr.

I stedet blev den komfortable føring til en decideret afklapsning til Danmark.

For Danmark formåede aldrig at lukke ned for de dominerende serbere i defensiven, og offensivt kunne Danmark ikke leve op til, hvad de præsterede i første periode.

Det endte således ikke ligesom i det første opgør, hvor anden halvleg var markant mere jævnbyrdig.

Serbien vandt med cifrene 98-51.

Iffe Lundberg var dansk topscorer med 15 point. Lundberg bidrog også med seks rebounds, seks assists og et enkelt steal.

Darko Jukic og Tobias Jensen lavede ni point. Kevin Larsen fulgte op med otte point.

Kampens topscorer var Serbiens Aleksa Avramovic med 18 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.