Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Denver Nuggets

Månedens hold i NBA: Januar

Det er blevet tid til månedens for januar, hvor der er blevet plads til en brandvarm raket og All Star-serber.

Guard: Stephen Curry

31.3 ppg, 46%3FG, 51.5 % FG

11 sejre – 2 nederlag

Den seneste måned har budt på en helt masse for Stephen Curry og hans hold, Golden State Warriors.

Januar måned bød på flere kampe, hvor den dobbelte MVP naturligvis skød høje procenter fra distancen. Ikke usædvanligt for den erfarne skytte. Især på månedens sidste dag leverede Curry en præstation fra øverste hylde i nederlaget mod Philadelphia 76ers. Curry scorede 41 point, og dertil leverede seks rebounds og fire assists. 30 af Currys 41 point kom bag 3’eren.

Det var desuden ikke den eneste 41-points præstation fra Golden State Warriors-guarden, da han hjemme i Oracle Arena bidrog med 41 point mod New Orleans Pelicans. Heraf blev 27 af de 41 point produceret i tredje periode.

Januar måned har derudover været en god måned for Oakland-mandskabet. Warriors vandt i denne måned 11 kampe, mens det kun blev til to nederlag. Steph Curry blev i øvrigt også den første spiller i ligaens historie til, at ramme otte eller flere 3’ere i tre kampe i streg.

Man skal derfor ikke afskrive Curry i MVP-kapløbet på trods af, at vi hidtil i denne sæson har set utallige af pragtpræstationer fra stjernerne i verdens bedste basketballliga, NBA. Vi har masser af kandidater til titlen som MVP i denne sæson, og Curry er stadigvæk en af dem.

Guard: James Harden

43.6 ppg, 8.7 rpg, 7.6 apg, 2.1 spg

8 sejre – 6 nederlag

Aldrig før har Rockets’ skæggede guard båret sit hold så kraftigt som i den seneste måned. Om man er med eller imod ham, kan man kun konkludere én ting. Han dominerer.

Hardens vanvittige scorings-stime kulminerede med en Carrer high på 61 point i sejren over New York Knicks i Madison Square Garden.

Den 24 januar havde den forsvarende MVP i sine seneste fem kampe snittet 52,2 point per kamp. I løbet af januar har fear the beard scoret 50+ point tre gange. Det skete sidst i 1963.

Udover dette er han den første spiller nogensinde til, at snitte minimum 40 point, otte rebounds og syv assists i en måned.

Med det fortsatte fravær af Chris Paul, er presset endnu større på Harden, hvilket han virker til, at trives med. Det spændende bliver, at se, hvordan spillet ændrer sig for Rockets, når Paul kommer tilbage fra sin skade.

Lige nu er der dog ingen tvivl. Harden har den.

Forward: Paul George

29.6 ppg, 2.6 spg, 7.6 rpg, 44.2 % 3FG

9 sejre – 5 nederlag

Paul George har over den sidste måned meldt sin ankomst i MVP-kapløbet. I søndagens kamp mod Giannis Antetokounmpo og Milwaukee Bucks, vandt George duellen over Antetokounmpo. Med 36 point, 13 rebounds, tre assists og tre steals viste PG13, at han aldrig har været bedre. George indflydelse på kampen var ikke blot tydelig i statistikkerne, men også i højdepunkterne. Han cementerede sin sejr over The Greek Freak med dette dunk:

Han er en kandidat til årets forsvarsspiller, snitter karrierens bedste stats og har båret Oklahoma City til en top tre placering i Western Conference. I januar vandt Thunder fem kampe mod playoffs-hold og tabte kun én. I de fem sejre snittede forwarden 31,6 point og 9,2 rebounds, imens han for god ordens skyld ramte 49 proceny fra 3’eren.

Forward: Nikola Jokic

25.1 ppg, 11.8 rpg, 8.2 rpg, 52.5 % FG

11 sejre – 4 nederlag

Nikola Jokic og Nuggets har sat sig tungt på en top to placering i Western Conference, og med kun en sejr mindre end Golden State Warriors, går drømmene højt i Denver. I januar vandt holdet tolv kampe. Godt nok havde de kun syv kampe mod playoffs-hold, og gik 4-3 i de kampe. Men i en Western Conference, hvor hver kamp tæller, skal vi ikke kimse ad nogen sejre.

Jokic selv fortsatte sit historisk gode spil. Han er oppe på otte triple-doubles i sæsonen. Den 19. Januar overgik han Kareem Abdul-Jabbar på listen over 7-footers med flest triple-doubles og ligger nu kun bag Wilt Chamberlain. Dog er der selv med Jokic’ 23, lang vej op til Chamberlain og hans 78.

Jokic blev desuden på månedens sidste dag, valgt som en af All Star-reserverne fra Western Conference. NBA.com har Jokic på sjettepladsen i deres MVP-rangering, og mon ikke han har en god chance for at ende i top fem, hvis Nuggets holder andenpladsen i West sæsonen ud.

Center: Joel Embiid

29.2 ppg, 13.8 rpg, 2 bpg

11 sejre – 2 nederlag

Den måske mest underholdende karakter i NBA fortsætter med at markere sig. Med sit elegante fodarbejde har den store center igen i denne måned været en kæmpe mundfuld for sin modstandere (bare spørg Westbrook eller Harden).

En af de største kvaliteter hos Embiid er hans evne til, at præstere imod de større hold. Den kvalitet har også været synlig i januar. I kampene mod Oklahoma Thunder City, Houston Rockets og San Antonio Spurs scorede Embiid minimum 30 point. Det høje offensive niveau er som altid suppleret med elite forsvar, hvilket centerens statline imod Spurs dokumenterede med 33 point – 19 rebounds.

Embiid er, på trods af stort talent i 76ers truppen, deres nøglespiller. Det har han vist flere gange inklusiv den forgangne måned.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

NBA

Philadelphia må undvære en af klubbens helt store navne, da han har været et smut under kniven forud for en udebanekamp i Houston.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...