Tidligere collegestjerne, WNBA-spiller og nuværende erhvervskvinde Fran Harris ønsker stålfast at udvide WNBA med endnu et franchise, der ville udgøre ligaen 16. hold og give hende titlen som den første kvindelige ejer nogensinde.
Vi kan kun takke nyere stjerneskud som Caitlyn Clark, Angel Reese og en dominerende A’ja Wilson, og alle fænomenale kvindlige atleter i ligaen forud, for at WNBA og fokus på kvindesport i disse tider oplever stor fremgang.
Som værende, på globalt plan, den anden mest profilerede sport for kvinder, kun overgået af tennis, er det dermed ikke, set fra et forretningsperspektiv, en dårlig ide at udvide WNBA, der pt består af 14 hold.
I hvert fald ikke hvis man spørger Fran Harris, tidligere professionel collegespiller, og i dag ildsjæl for sporten.
Sæsonen, der afsluttede i sidste måned, bestod af 12 hold, men over de næste par år kommer der tre nye til, og gerne endnu flere hvis det stod til Harris, der drømmer stort.
Austin tjekker alle de korrekte bokse
Med Austins borgmester i ryggen og formanden for WNBA, Cathy Engelberts, velsignelse, er det kun finanserne, der skal falde på plads, før at Harris’ drøm bliver en realitet.
At beskrive Harris som ambitiøs i denne sammenhæng er en underdrivelse, da hun har adskillige establissementer af sportshold og arenaer på CV’et.
Med troen på at Austin og dets kriterier vil være perfekte til at huse endnu et hold i WNBA, ser hun dette som et åbent straffespark til at kunne realisere drømmen.
Samtidig håber Harris på at yderligere to hold vil kunne se dagens lys og accepteres i samme ombæring.
“Der skal være et stort budget. Et stort træningsanlæg kan koste mellem 60-100 millioner dollars. Udover dette skal der være en arena til kampe eller en plan for en arena. Det kræver også en by, der er imødekommende og viser at de elsker damebasket. Austin tjekker alle de bokse” udtaler Harris til San Antonio Express News.
Flere NBA-spillere, der ønsker at blive direkte medejere, og organisationer i NBA, har vist interesse og støtte for den spirende interesse på kvindesiden, og vi kan kun som tilhængere af sporten og fra et ligestillingsperspektiv sætte pris på den stigende opmærksomhed.
Dog gør dette også at konkurrencen for at blive den heldige formynder af den mindre formue, det vil koste at bygge det ekspanderende hold, er tæt, men Harris er optimistisk omkring hendes økonomiske bagland.
Flere byer om buddet
Andre storbyer har også lagt billet ind på ønsket om et kvindeligt hold, hvor nogle af de stærkere kandidater er Houston, Philadelphia, Milwaukee, Denver, Orland og Miami. Alle byer huser i forvejen et NBA-hold.
Derfor kan der tales for, at det vil give mening at supplere med et kvindeligt foretagende – blot for at fuldende klubben, og dermed give disse en forlomme i køen.
I forlængelse af stigende seertal og eksponering, der er højere end nogensinde, når det kommer til WNBA, er der også begyndt at blive diskuteret løn til MUS-samtalerne.
Højere lønsedler og muligheder for større hold bliver krævet af spillerne selv, hvilket i stor grad hænger uløseligt sammen med dækningen og aktualiteten af ligaens udvikling.
Med det formalia og de retningslinjer, der skal revurderes og forhandles igen i 2027 omkring ligaens format, ser Harris sit snit til at blive den første kvindelige ejer af et WNBA-hold. Denne drøm har hun siden 2020 arbejdet intensivt på at realisere.
Med en determination ved afslutningen på et Zoom-opkald med de juridiske beslutningstagere omkring udvidelsen af ligaen, afsluttede Harris med;
“Det er min livsmission. Selv hvis det vil tage tre år. I kan tjekke op på mig i 2027.” sluttede hun med.
Tiltrængt, og progressivt for ligaen og sporten, er det ikke sikkert, hvad udfaldet bliver, og hvem privilegiet vil tilfalde.
Dog er det nok sikkert at konstatere, at med sit hold nummer 15 i sommeren 25´, Valkirierne fra Golden State, og andre bejlere til posten, at vi fremadrettet vil se forsat fremgang af den kvindlige liga.
