Søndag aften var der basketball i Forum Horsens. Hjemmeholdet fik besøg fra de unge drenge fra Holbæk-Stenhus. Gæsterne havde stadig deres første sejr tilgode i ligaen, mens Horsens IC har vundet to af deres fire spillede kampe i Basketligaen.
Efter en flot kamp af begge mandskaber, var det favoritterne fra Horsens, der sluttede med sejren. Kampen sluttede 97-74 til HIC.
Tre perioder i kontrol
Kampen mellem Horsens og Holbæk startede ret lige. Holbæk havde ingen problemer med at følge med de rutinerede Horsens-spillere. Holbæk havde en debutant med, som viste, at han kan gå hen og blive en vigtig spiller for dem. Zidane Moore førte godt an for gæsterne i første periode, som sluttede 17-17.
Det var i kampens tre sidste perioder, hvor Horsens IC viste, at de var det bedre hold. Uden det helt store besvær fik HIC bygget føringen større og større, så de til sidste stod med en føring på 23 point. Kampen sluttede 97-74 til Horsens IC.
Velspillende Holbæk-debutant blev topscorer
En af kampens helt store oplevelse blev Holbæk-Stenhus spilleren, Zidane Moore. Han spillede sin første kamp i Basketligaen søndag, hvor han spillede 34 minutter og sluttede som kampens topscorer med 29 point, 5 rebounds og 2 assists. Hvis navnet Moore virker bekendt, så er det fordi, at han er bror til den tidligere profil i Basketligaen, Zeke Moore, som tørnede ud for theView Copenhagen, der i dag er BC Copenhagen.
Næste runde
Horsens IC har ikke en ret lang pause, inden de skal i aktion igen. De skal møde BC Copenhagen på torsdag. Den kamp bliver spillet i Nørrebrohallen og bliver fløjtet i gang klokken 19:15.
Holbæk skal spille igen dagen efter Horsens IC. Fredag den 13. skal de på udebanetur, hvor BK Amager er klar til at byde dem op til dans. Det opgør starter klokken 19:00 og bliver spillet i Amagerhallen.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.