fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Giannis efter pinligt nederlag: Vi er ikke på rette vej

Giannis kom med nogle yderst interessante udtalelser om Bucks’ og deres retning i denne sæson efter nederlaget til Memphis Grizzlies.

Foto: fiba.basketball / fiba.com

Forventningerne inden sæsonen var høje for Giannis og resten af bukkene, da de tradede for superstjernen Damian Lillard. Mange vil nok endda mene, at sæsonen er en skuffelse, hvis ikke de står med Larry O’Brian-trofæet til sommer.

Sæsonen er dog ikke gået helt som forventet. Førsteårstræneren Adrian Griffin blev fyret lidt efter halvvejspunktet i sæsonen, trods en ellers fin rekord. Som erstatning hyrede holdet den erfarne Doc Rivers til at få styr på kaosset.

Det har dog ikke været nogen drømmestart for Rivers, der kun har vundet tre ud af hans første ti kampe som træner.

Foto: Stephen Lew/CrescentCitySports.com

Det hele kulminerede så i sæsonens pinligste nederlag i holdets sidste kamp inden All Star-pausen. Memphis Grizzlies, med ligaens klart længste skadesliste, stillede op med et hold bestående af ni spillere, hvoraf de otte af har spillet i G-league i år.

Det burde ikke være et problem for Bucks, et hold som der som sagt regner med at skulle kæmpe med om mesterskabet i år.

Alligevel formåede Bucks kun at score 110 point mod Grizzlies 113 og tabte mod al forventning kampen.

Giannis utilfreds med indsatsen

Antetokounmpo blev spurgt til nederlaget efter kampen og hans svar har vakt lidt opmærksomhed.

“Der er så mange ting vi er nødt til at gøre for at kunne være bedre. Og det hele starter med at vi skal ville det. Vi skal ville det. Vi skal ville det. Hvad ellers kan jeg sige? Vil vi det? Vil vi det virkelig? Vil vi vinde?”

Temaet er klart i Giannis’ udtalelser og han fortsætter: “Vi er nødt til at ville det. Ikke mere snak. Vil vi det virkelig. Arbejder vi hårdt nok? Er vi villige til at lægge indsatsen i det?

“Gutterne er trætte, det er en undskyldning. Ny træner, undskyldning. Nyt system, undskyldning. Nyt forsvar, undskyldning. Det hele er undskyldninger.”

“Når alt kommer til alt, går du derud og prøver at spille basketball, prøver at kæmpe og de kæmpede mere end os i dag. De kæmpede mere end os for to dage siden (om nederlaget til Heat). Vi er ikke på rette vej i forhold til hvor vi vil hen og jeg føler at holdet kan mærke det. Holdet kan mærke det. Jeg kan mærke det.”

Sådan sagde Giannis til Eric Nehm fra The Athletic.

Ved langt de fleste mesterskabshold er fællesskabsfølelsen, sammenholdet og samarbejdet en helt essentiel del. Man kan koge det ned til ordet vibes. Det kræver gode vibes for at kunne gå hele veje, og Bucks’ vibes har virket off i år.

Om det bliver et problem for holdets mesterskabshåb, eller om de får styr på kaosset inden slutspillet bliver spændende at følge.

Skrevet af

Jeg er 22 år gammel og er bosat i Holstebro. Jeg elsker NBA og har fulgt med siden 2016.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Ja Morant er for tiden glad og skadesfri, og det giver Memphis Grizzlies gode forudsætninger for succes i den kommende sæson, udtaler Memphis-stjernen.

NBA

Den tidligere MVP Derrick Rose indstiller karrieren efter 15 sæsoner i NBA.

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...

NBA

Efter en stille Trade Deadline er trupperne ved at være på plads og holdene har spillet tilpas mange kampe til, at vi kan lave...

Milwaukee Bucks

Mon ikke Doc Rivers har haft noget med det at gøre? Om ikke andet er Patrick Beverley blevet sendt fra Rivers' gamle arbejdsgiver, Philadelphia...

Brooklyn Nets

Med Kevin Durant, Devin Booker og Bradley Beal på holdet er der ingen grund til at hvile på laurbærrene. Det gør Phoenix Suns heller...

NBA

NBA har offentliggjort de 15 mest solgte trøjer i ligaen. Det er naturligvis velkendte ansigter, der er på den liste, men en rookie har...