fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Atlanta Hawks

NBA2GO – 11 kampe på programmet

Keith Allison - Flickr

Raptors på besøg hos Clippers

Før aftenens kamp imellem Toronto og de hvide fra L.A., havde Clippers vundet otte hjemmebanekampe i træk. Den stime skulle de forsøge at bygge til ni, mod Easterns Conferences bedste record. Første quarter startede også fint for Clippers, der vandt petioden 26-22. Men derfra gik det kun nedad bakke. De resterende tre quarters vandt Toronto alle, med henholdsvis 27-23, 31-29 og 30-10, hvilket betød at Raptors endte Clippers otte hjemmebanesejre i træk med cifrene 110-98. Kyle Lowry ledte vejen for Toronto med 25 point og syv assists, imens at J.J. Redick gjorde hvad han kunne for Clippers. 23 point, heriblandt 5 ramte trepointskud, men lige lidt hjalp det altså.

Kemba Walker-show i nederlag

Crossover, crossover, pull up jumper. Sådan lød opskriften for Kemba Walker i Charlotte Hornets opgør hjemme mod Orlando Magic i nat. Walker scorede et nyt karriere højeste antal point med 42, på lige så mange minutter. 42 point der kom i hus ved hjælp af mange flotte crossovers, efterfulgt af enten en pull up jumper eller et drive mod kurven. Specielt i tredje quarter gik Kemba Walker amok med 19 ud af Charlottes 26 point. Det skulle dog vise sig at være nytteløst, da Hornets alligevel tabte 102-94. Orlando spillede flot team basketball, hvor alle deres spillere lavede point. Topscorer for dem blev centeren Nikola Vucevic med 22 point, skarpt efterfulgt af Tobias Harris med 21 point.

Turnovers kostede Boston dyrt i første quarter

Et horribelt første quarter grundlagde Bostons nederlag til Washington, der tabte første fjerdel af kampen med 30-8. Det, der kostede Boston dyrt var turnovers, som de have otte af i første quarter. Wizards endte med at vinde kampen 101-88, hvor specielt deres bænkspillede leverede en super flot indsats. Seks spillere fra bænken kombinerede sig tilsammen for 52 point og udscorede dermed Bostons bænk, der lavede 45 point.

Memphis Grizzlies tilbage på rette spor

Med fire nederlag i træk, skulle Grizzlies i nat forsøge at spille sig tilbage på sejrskurs ude mod Miami Heat. For Memphis var der en god nyhed, idet at de ikke skulle spille mod Chris Bosh, som igen ville sidde ude med skade. Negativt var det dog at Zack Randolph også ville sidde ude med en knæskade. Med fem og et halvt minut tilbage af andet quarter, ramte Miami guarden Dwyane Wade en milestone for karrieren. Med en floater scorede han sit point nummer 18.000 for karrieren. Wade endte kampen med 25 point og syv assists, men det var altså ikke nok for Miami, der tabte kampen 103-95. For Memphis havde Marc Gasol en double-double, med 22 point og 10 rebounds.

Tæt kamp i Chicago

I Chicago tog Bulls imod New Orleans Pelicans og deres stjerne Anthony Davis. Dette var en speciel kamp for Davis, der er opvokset i Chicago, og han gjorde da også alt hvad han kunne for at vinde hjerterne i hans hjemby med 29 point, 11 rebounds og seks blocks. Desværre for Pelicans var Bulls for stærke, og anført af en sprudlende Jimmy Butler, der scorede 33 point, og Derrick Rose, der viste glimt af hans tidligere MVP-form, vandt Chicago kampen med 107-100. Det var dog en uhyre tæt kamp, hvor det på skudprocenterne var marginalerne, der gjorde forskellen. Pelicans skød 46,6 % fra gulvet, 28,6 % fra trepointland og 87,5 % fra frikastlinjen, mod Bulls 46,1 %, 30 % og 86,4 %. Den store forskel for kampen skulle derfor ses i rebounds og points off turnovers. Bulls vandt reboundkampen med 45-37 og scorede 23 point efter Pelicans-turnovers, hvor Pelicans kun scorede 6 point.

Indiana stopper Brooklyns sejrsstime

Før nattens kamp havde Brooklyn Nets vundet tre kampe i træk, noget som Pacers skulle forsøge at stoppe i at blive til fire sejre i træk. Pacers vandt også kampen med sikre cifre – 110-85. Kampen vil dog ikke blive husket for Pacers’ sejr, men for at Kevin Garnett lavede en såkaldt ”Lance Stephenson”. En ”Lance Stephenson” er når man puster en modstander i øret, noget som Garnett gjorde ved Pacers David West. Dette fik frustrationerne frem hos West, der skubbede Garnett og blev kvitteret med en teknisk fejl. Rutineret lavet af Garnett, men ikke særlig sportsligt. Indiana fordelte deres 110 point flot imellem deres spillere, hvor syv spillere scorede tocifrede antal point, med Rodney Stockey som topscorer med 20 point. For Brooklyn scorede Jarrett jack 22 point.

Atlanta revancherede 30-points nederlag

Natten til i går bød på en blowout sejr til Milwaukee Bucks mod Atlanta Hawks. 107-77 vandt Bucks i Atlanta, et nederlag som Hawks i nat kunne revanchere sig, da de besøgte Milwaukee. Men med ti minutter tilbage af kampen, så det ikke ud til at Hawks let ville kunne tilspille sig sejren. Chris Middleton ramte nemlig en 3’ere fra hjørnet, der gav Bucks en 71-70 føring. Men godt hjulpet på vej af Jeff Teague, Paul Millsap og Al Horford, vandt Hawks kampen med 90-85.

Utah vinder nem kamp mod Philadelphia

Philadelphia 76’ers har været alt andet end en solstrålehistorie i denne sæson. Før nattens kamp havde de tabt 23 ud af deres sidste 25 kampe og blev i nat tildelt sæsonens femogtyvende nederlag i 29 kampe. Symptomatisk for 76’ers sæson, så havde deres startende point guard, Michael Carter-Williams, en horribel kamp. Han scorede kun på to ud af hans 20 afslutninger og havde samtidig seks turnovers. Derfor kunne Jazz relativt nemt vinde kampen med 88-71. For Jazz havde Derrick Favors en solid kamp med 17 point, 15 rebounds og fem blocks. Også centeren Enes Kanter havde en double-double, dog den mindst mulige af slagsen med 10 point og 10 rebounds.

Overtidsdrama i Sacramento

Sacramento Kings tog i nat imod New York Knicks, der har skuffet alt og alle i denne sæson. Ledt an af Carmelo Anthony, der scorede 36 point, tvang Knicks Kings ud i overtid, efter at den regulære spilletid var endt 117-117. I overtiden dominerede DeMarcus Couisns dog for Sacramento, der endte med at vinde kampen med 135-129. På vejen til sejr, scorede DeMarcus Cousins hans højeste antal point for sæsonen med 39 point på bare 32 minutter. Han havde samtidig 11 rebounds og blokkerede to skud. Også Darren Collison spillede en sublim kamp for Kings. Han scorede 27 point ved at ramme ni ud af hans 10 skud.

Golden State Warriors tilbage på sejrskurs

Warriors tabte deres seneste kamp til Los Angeles Clippers og skulle derfor forsøge at komme tilbage på ret kurs i nattens hjemmekamp mod Minnesota Timberwolves. Timberwolves havde før nattens kamp tabt syv kampe i træk og Warriors lavede den statistik til otte nederlag i træk, ved at vinde kampen 110-97. På vejen mod sejr havde The Splash Brothers, Klay Thompson og Stephen Curry, 46 point og ramte sammenlagt otte 3’ere. For Minnesota havde Zach Lavine en fin double-double med 12 point og 14 assists. Med nederlaget, har Timberwolves tabt fem ud af sæsonens 29 kampe, kun overgået af New York Knicks, der har tabt fem ud af 32 kampe, og Philadelphia 76’ers, som har tabt fire ud af 29 kampe.

(Foto: Keith Allison – Flickr)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Boston Celtics

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Eastern...

Analyser

Hvad skal vi afkode af Deni Avdijas ansigt her? Enten er han begejstret over, at NBA-sæsonen starter i nat, eller også er han rasende...

Analyser

Utah Jazz overgik alles forventninger i sidste sæson. Lauri Markkanen var lige pludselig verdens bedste basketballspiller, mens Walker Kessler leverede sin bedste 'prime Rudy...

Analyser

Victor Wembanyama er snyd. Franskmanden er 19 år, 224(!) cm høj og kan både drible, skyde, aflevere og forsvare som en NBA-veteran. Han ligner...

Analyser

De'Aaron Fox var køligere end yderpelsen på en polarræv, da han i sidste sæson lukkede den ene kamp efter den anden og blev kåret...

Analyser

I mere end et årti har Damian Lillard været synonym med Portland Trail Blazers. Nu har Dame D.O.L.L.A. flyttet sit rapstudie til Milwaukee, og...

Analyser

Der var engang, hvor Devin Booker led af dårlig ledelse i organisationen og hvalpefedt i kinderne. Nu har han og Phoenix Suns fået en...

Analyser

Sikke dog en sommer for Philadelphia 76ers. Den ellers altid så udramatiske James Harden udtalte i august, at klubbens sportsdirektør Daryl Morey er en...