Kennedy Chandler, Tennessee, PG
En af de få faktiske point guards I draften. Hurtig, eksplosiv og en direkte pestilens for alle offensive guards, der har forhåbninger om at score points mod ham.
En point guard er endelig at finde i denne guide. Kennedy Chandler fra Tennessee er et af de bedste bud på en god point guard i denne draft. Dog er det specielt forsvaret, som springer i øjenene, når man ser ham.
Chandler valgte at spille for Tennessee-universitetet, der ligger i staten, hvor han er født og opvokset. Han kom fra en succesfuld High School karriere, hvor han førte sit hold i kampen om det nationale mesterskab, hvor de tabte til Montverde. Selvom han havde en hård start for Tennessee i college, så fik han bedre styr på det efter årsskiftet, hvor han var blandt nationens bedste point guards.
Der er masser af grunde til, hvorfor Chandler vil være et godt valg. Hans start på college har overskygget meget af det gode han gjorde sidst i sæsonen og gjort de flotte statistikker utydelige. Dog er han et ungt og stærkt bud, der kan gå hen og blive et steal.
Spilleranalyse
Styrker:
- God ballhandler, der har et drabeligt temposkift
- Dygtig skytte med potentialet til at blive bedre, skød over 40 procent i catch and shoot situationer
- Cutter mod kurven til gode dunks
- Angriber ofte kurven med høj fart
- Dygtig forsvarsspiller off-ball, der jagter steals og ved hvor han skal placere sig
- Hustler
- Forholdvis god rebounder for sin størrelse
Svagheder:
- En smule undersized og ikke særlig stærk, kan gøre ham for at mål for stærkere guards
- Skal blive en mere stabil skytte, lidt for periodisk dygtig
- Elsker sin floater for meget ift. hvor lidt succes han har med den
- Har svært ved at score igennem kontakt
- Lidt for mange turnovers
Sammenligning: Tyrese Maxey
Statistik
| Points | Assist | Rebounds | Blocks | Steals | 3pt % | FT % | FG% | Kampe (startet) | Turnover |
| 13,9 | 4,7 | 3,2 | 0,2 | 2,2 | 38,3 % | 60,6 % | 46,4 % | 34 (34) | 2,5 |
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.









































































