Mark Williams, Duke, C
Potentiale til at blive modern big-man, men for nu en traditionel center, der kan lukke feltet ned i de travleste perioder.
Mark Williams er den næste Duke spiller i denne draft guide. Han gør sine holdkammerater Paolo Banchero og AJ Griffin selskab i draften, og snart i NBA. Som tidligere nævnt, så blev det ikke til et mesterskab for Duke i Coach K’s sidste sæson, dog spillede Mark Williams en flot turnering ved March Madness, hvor det gang på gang blev bevist, at den traditionelle center stadig lever i college.
Da det kom til at vælge college i sin tid, så var det et nemt valg for Williams. Ikke alene har Duke en rig historie generelt, men også i familien Williams, var der stolte traditioner. Hans søster Elizabeth Williams er en legende på universitetet, da hun tog titlen som bedste spiller i landet i 2015, og hun blev fire gange kåret til bedste forsvarsspiller i landet. Hendes trøje har hængt i den ikoniske hal siden 2016. Der var derfor pres på Mark Williams allerede inden debuten i 2020.
Selvom han ofte bliver kaldt en dygtig forsvarsspiler, så var Coach K ude og fortælle, at han følte Williams var dygtig i begge ender. Han sagde sådan her om Willians, da han annoncerede, at han ville gå ind i NBA draften:
”Mark var ACC Defensive Player of The Year og en af de bedste shot-blockers I landet, men det fortæller ikke hele historien om, hvilken spiller han er. Han er god i begge ender af banen, og arbejder hver dag på at blive bedre. NBA-holdet, der drafter Mark får selvfølgelig en talentfuld spiller, men samtidig får de også en imponerende ung mand, der kan repræsentere organisationen med høj klasse. Jeg kan ikke vente med at se ham på det næste nivaeu.”
Williams kommer til at kæmpe med Jalen Duren om at blive den bedste traditionelle center i draften, men Duren bliver nok valgt før ham udelukkende på grund af alder.
Spilleranalyse
Styrker:
- En af de bedste shot blockers i draften med sit kæmpe vingefang, kan nemt overføres til NBA
- God post-defender og går efter alle rebounds med høj klasse
- Virkelig god til at afslutte omkring ringen, både kreativt og med styrke
- Konstant alley-oop trussel, fordi han er en god cutter og kan gribe de fleste afleveringer
- Ret god med bolden i forhold til sin størrelse
- Fantastisk offensiv rebounder
- Høj basketball IQ
- Potentiale til at blive en skytte, men skyder aldrig jump shots
Svagheder:
- Lidt langsom i forsvaret, og kan blive et offer for switch-scenarier, hvor han skal ud og dække hurtigere spillere
- Defensivt passer måske mindre godt i moderne NBA, hvor alle kan skyde
- Ikke den bedste pick and roll spiller i forhold til sin størrelse
- Ikke den bedste straffe-skytte, men det er set meget værre
- Lidt for mange turnovers ift. positionen
Sammenligning: Robert Williams
Statistik
| Points | Assist | Rebounds | Blocks | Steals | 3pt % | FT % | FG% | Kampe (startet) | Turnover |
| 11,2 | 0,9 | 7,4 | 2,8 | 0,5 | 0,0 % | 72,7 % | 72,1 % | 39 (39) | 0,9 |
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.









































































