Milwaukee Bucks henter Patrick Beverley i et trade, som sender Cam Payne og et 2027 2. runde-valg til Philadelphia 76ers.
Tradet blev offentliggjort via Beverleys egen podcast på det sociale medie X.
BREAKING: @patbev21 to the Milwaukee Bucks
— Pat Bev Pod (@PatBevPod) February 8, 2024
Patrick Beverley har spillet 47 kampe for Philadelphia 76ers i denne sæson og snitter 6,3 PTS, 3,1 REB og 3,1 AST pr. kamp, mens hans skyder 43 % fra gulvet og 32 % på 3’erne.
Lyn-analyse
Den 35-årige veteran kommer især til at bidrage med aktivt forsvar fra guard-positionerne, hvilket kan give Bucks’ stjerne Damian Lillard mulighed for at øge sit fokus på angrebsenden.
Beverley har spillet 11 sæsoner i NBA og er blevet udnævnt til et All-Defensive-hold tre gange. Han slutter sig nu til sin cheftræner fra sidste sæson, Doc Rivers, som i januar overtog trænerposten i Milwaukee.
Milwaukee Bucks ligger lige nu på en 3. plads i Eastern Conference (33-18).
Philadelphia 76ers får en mere scoringsorienteret guard i Cam Payne.
29-årige Payne snitter 6,2 PTS, 1,3 REB og 2,3 AST i denne sæson på blot 14,9 minutter pr. kamp, mens han rammer 40 % af sine 3’ere. Han kommer til at agere som backup på guard-positionerne bag bl.a. Tyrese Maxey og 76ers helt nye tilføjelse, Buddy Hield.
Philadelphia ligger lige nu på en 5. plads i Eastern Conference (30-20).
Har været forelsket i basketball siden 2018 og arbejdet med sport på blandt andet TV 2 og Warner Bros. Discovery. Har desuden været journalistpraktikant i Bakken Bears, hvor jeg agerede studievært og kommentator på Bears TV. Har en bachelorgrad i medievidenskab og en kandidatgrad i journalistik fra Syddansk Universitet. Elsker Ringenes Herre og øl, men de skal nydes hver for sig.