Efter kampen mellem San Antonio Spurs og Cleveland Cavaliers søndag aften roste Gregg Popovich LeBron James for at udnytte sin position og sin stemme til at arbejde for ligeværdighed og andre aktuelle emner. “LeBron er et lysende eksempel for millioner af børn verden over, og vi er heldige med at have en så speciel atlet iblandt os”, var ordene fra NBAs efter sigende dygtigste træner.
I samme åndedrag vil jeg slå et slag for DeMar DeRozan fra Toronto Raptors, der netop i et interview har åbnet op omkring angst og depression. En hel del mennesker vil se hans åbenhed som en rettesnor for, hvordan dialogen fremadrettet må være vedrørende tabubelagte emner.
Ganske vist er jeg ingen Popovich med en platform for opmærksomhed i den størrelsesorden, men alligevel er dette en vigtig historie om en ufattelig modig idrætsudøver. I min bog er han ligeledes et lysende forbillede for mange mennesker verden over.
Alkohol og druk i Compton
DeRozan er vokset op i Compton i Californien. Byen er kendt for et stort antal bandemedlemmer fra Crips og Bloods, hvilke begge er involveret i alt fra røverier, mord og narkohandel. Samtidig har byen fostret nogle af de største legender indenfor gangsterrap med gruppen NWA i front med Dr. Dre, Eazy-E og Ice Cube som prominente navne.
I sin barndom så DeRozan ganske tæt på den ene skæbne efter den anden gå til i alkohol og stoffer. Derfor har han aldrig selv rørt alkohol. “Jeg har set flere af mine venner drikke deres liv væk for at undertrykke hverdagens problemer – så mange mennesker i Compton har tabt slaget til deres dæmoner”.
DeRozan udtalte sig søndag til Toronto Star om sin sindstilstand, og her beskrev han, at All Star weekenden havde ramt ham hårdt. Den hjemvendte søn var ikke så betaget af gensynet med staten, som flere havde gjort det til.
Styrken i at vise svaghed
Det er efter min mening svært, det DeMar DeRozan netop har gjort!
I en sport, hvor psykisk og fysisk overskud er kimen til sejr, kræver det sin mand at stille sig op og fortælle, at man ikke er på toppen hver aften. At berette til en hel sportsverden, at man ikke hver dag lever drømmen, selvom kontoen bugner og der ofte tikker masser af point ind på de personlige stats, det kræver en styrke og selvindsigt, som mange NBA-spillere kunne lære noget af.
DeMar DeRozan er med sin udmelding et lysende eksempel på den vej flere og flere atleter tager – vejen over tabuernes bjerg. Flere atleter har de seneste år berettet om ludomani, alkoholisme, homoseksualitet, transseksualitet mv., og nu føjer NBA endnu en atlet til listen over rollemodeller, der træder stien for andre.
Skrøbelighed i en testosteron-verden
NBA er en sport, hvor der er en ekstrem grad af maskulinitet og styrke. Det er ikke det nemmeste miljø, DeRozan har valgt at breake sin personlige historie i. Hvad der ikke er af dunk i brystkassen, testosteron-bårne leder-taler i time-outs, skrig, skrål og trashtalk i en spillerunde, er ikke så lidt. Det er et “dog-eat-dog”-miljø, hvor svaghed ofte er lige med at blive spist.
DeMar DeRozan fortjener en stor anerkendelse for at være en modig atlet, der netop har bragt skrøbeligheden i fokus. Midt i et felt af muskelsvulmende og atletiske verdensstjerner med et stykke orange læder som omdrejningspunkt, har han alene stillet sig til skue med det stik modsatte af “I’m the man”-retorikken, som NBA ofte associeres med.
Jeg stod tæt på DeRozan flere gange til All Star for blot en weekend siden. Han virkede okay og med overskud – som alle de andre. Ingen kunne se det på ham. Men nu ved vi det! Han har svagheder – ligesom vi andre dødelige…
…og netop det gør måske DeMar DeRozan til den mest menneskelige og relaterbare spiller i ligaen.
Foto: Screendump Youtube
