Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Brandvarm Bears-profil: – Vi under hinanden det hele

Torsdag aften var ren fryd og gammen for Bears Academys nummer syv, Luka Churchill, der brændte banen af i sæsonens anden kamp.

Foto: Viktor Leth / LethsLens

Den 19-årige forward, Luka Churchill, har været flyvende i sæsonens første to kampe.

Først leverede han en flot præstation hjemme mod BMS Herlev, hvor han står noteret for 17 point, og den præstation toppede Bears-talentet torsdag aften i Vejen.

29 point, fire rebounds, en assist og et steal. Dertil blev det til 31 procent bag trepointslinjen. Sådan udfoldede aftenen sig for 19-årige Churchill, der hæfter sig ved den store tiltro, holdkammeraterne vise ham.

– Mine holdkammerater stoler på, at jeg nok skal ramme mine skud. Generelt har vi en god holdånd, hvor vi godt kan lide at dele bolden med hinanden,. Det hjælper helt sikkert at få bolden i hænderne, fortæller en storsmilende Luka Churchill til Fullcourt.

Og det var da ikke kun den 19-årgie Bears-spiller, der viste sig flot frem i Vejen torsdag aften. Hele mandskabet fik vendt skuffelsen mod BMS Herlev til det mere positive.

– Det, der fungerede bedst for os i dag, var vores kommunikation. Det er noget, vi har talt meget om siden kampen mod BMS, og det formåede vi i dag.

– Defensivt tog vi bare et større ansvar hver især. Det handlede om at lukke sin egen mand ned og så stole på, at holdkammeraterne gjorde det samme, forklarer Churchill.

Torsdagens topscorer er da heller ikke i tvivl om, hvad mandskabet, der vandt kvalifikationsspillet sidste år, kan levere resten af sæsonen.

– I skal forvente at se et hold, der ikke er bange for at spille mod nogen, og tør at tage kampen op mod hvem som helst. Vi skal spille hurtigt og spille vore eget spil uanset, om vi er oppe med 32 point eller nede med 32 point.

På trods af weekendens modstander, der er storebror til Academy, Bakken Bears, ændrer holdets gameplan sig altså ikke.

– Vi skal spille vores spil og vise, at vi ikke er bange for at spille mod dem. Selvfølgelig vil resultatet vise, at de er et sindssygt dygtigt hold. Vi glæder os til at spille mod dem.

Søndag eftermiddag står Bears Academy og de danske mestre, Bakken Bears, hoved mod hoved. Der er tipoff klokken 14:00 fra Vejlby-Risskov Hallen.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne