fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Landshold

Litauen overlevede kæmpe comeback af værterne fra Brasilien

Værterne fra Brasilien var ved at levere OL-turneringens første comeback her til aften, da de mødte Litauen. Efter en solid føring af litauerne, blev kampen en anelse mere dramatisk end forventet, som de dog ender med at vinde 76-82.

Litauen viste ingen nåde overfor værterne fra Brasilien i den første kamp i gruppe B. Ihvertfald ikke i første halvleg, hvor de dominerede brasilianerne på alle aspekter af spillet.

Brasiliens forsvar var nemlig nærmest ikke eksisterende, og Litauen var brandvarme fra gulvet med en scoringsprocent på 72% (21/29), og kunne dermed gå til pause med masser af selvtillid, og en føring på hele 29 point og 29-58. Med dette resultat var derfor ingen klar på, og havde forventet hvad der kom til at ske i anden halvleg.

Hele kampen blev nemlig vendt på hovedet, og pludseligt var det Brasilien der var det bedste mandskab på banen, imens Litauen forsøgte at gøre alt for at undvige katastrofen.

Brasilien tæt på fantastisk comeback i anden halvleg

Brasilien reagerede nemlig på fantastisk vis i de sidste tyve minutter af kampen. I tredje periode scorer Leandro Barbosa på egen hånd 13 point, og nedsatte litauernes føring til 18 point og resultatet 70-52.

Her stoppede Brasilianerne dog ikke, for Litauen var i alvorlig scoringskrise i anden halvleg, hvor de blot scorer 24 point sammenlagt i de sidste to perioder. Med to minutter igen af kampen har Brasilien nemlig nedbragt den enorme føring af litauerne til sølle fire point 71-75.

Litauernes kølighed sikrede dem dog sejren i sidste ende, blandt andet takket være Domantas Sabonis, der med 1 minut og 19 sekunder igen af kampen sætter et layup, og bliver samtidigt fejlet. Han er stensikker fra straffekastlinien og sørger for at litauerne igen trækker fra værterne til 71-78.

Nene Hilario - Brasilien - Jonas Valanciunas - Litauen - OL 2016 - FIBA.com

Litauen var tæt på at smide en kæmpe føring mod værterne fra Brasilien, men undveg i sidste ende katastrofen – Foto: FIBA.com

Litauen undveg katastrofen, imens Brasilien fejlede med at fuldende det fantastiske comeback. Litauen vinder kampen 76-82, og skal nu møde Nigeria natten til onsdag kl. 00.00, imens Brasilien møder Spanien i deres næste kamp på tirsdag kl. 19.15.

Læs også: Fra psykedelisk rock til seriøs outsider

Brasiliens bedste spiller blev Nene Hilario med sine 11 point, 8 rebounds, 2 assists, 1 block og 1 steal, imens Paulius Jankunas var bedst for Litauen med sine 15 point, 7 rebounds, 3 assists og 1 steal.

Leandro Barbosa blev desuden topscorer for Brasilien med sine 21 point, imens Mantas Kalnietis blev topscorer i den anden lejr med sine 16 point.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Bakken Bears

De to tidligere Basketliga-spillere Deng Adel og Koch Bar er blevet udtaget til Sydsudans bruttotrup frem mod sommerens Olympiske Lege i Paris.

Eurobasket

For tre år siden var det danske herrelandshold uhyre tæt på at kvalificere sig til EM, men et heroisk block af en Litauen-spiller satte...

FIBA

Arturs Zagars, Simone Fontecchio, Jonas Valanciunas, Nikola Milutinov og Franz Wagner udgør VM´s All Second-Team. Det har det internationale basketballforbund offentliggjort.

FIBA

USA og Serbien spillede sig tirsdag videre til semifinalerne til VM 2023 med sejre mod henholdsvis Italien og Litauen.

FIBA

Storfavoritterne fra USA tabte til Litauen i sidste kamp af anden runde ved VM. Litauen vandt kampen 110-104.

FIBA

Brasilien slog Canada, som tabte for første gang i årets VM, og dermed er holdenes pulje helt åben inden VM-slutrundens anden runde skal afgøres...