fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Landshold

Kan Spanien leve op til favoritværdigheden i gruppe B?

I dag skydes basketball-turneringen ved OL i gang, og her følger et kig på gruppe B.

Af de seks hold i puljen, skal vi have fundet fire kvartfinalister. De seks hold udgøres af værtsnationen Brasilien, de forsvarende Europamestre og OL-sølvindere fra ’12 Spanien, vice-europamestrene fra Litauen, sølvmedaljevinderne fra sidste års sydamerikanske mesterskaber Argentina, de afrikanske mestre Nigeria og slutteligt Kroatien.

Favoritten Spanien:

Gruppens favorit er Spanien. Træner Sergio Scariolos mandskab tæller en utrolig mængde rutine, og holdets kerne har i et årti været en af international baskets største trusler mod de evigt dominerende amerikanere. For 10 år siden vandt man – med flere spillere der endnu er med på holdet – verdensmesterskabet, og siden har man både i ’08 og ’12 vundet sølvet ved de olypmiske lege, efter at have ydet god modstand til USA.

Holdets profiler er mange. Først og fremmest Pau Gasol, der ved sidste års EM-slutrunde spillede noget af det bedste basketball i hans karriere, og det var tydeligt, at han nød rollen som go-to-guy. Den 36-årige skal se om han kan tage noget af det spil med videre til årets store slutrunde. Derudover er den afleverings- og forsvarsmæssigt stærke Minnesota Timberwolves-guard Ricky Rubio tilbage i truppen. Han suppleres på guard-pladsen af Sergio Rodriguez, der blev kåret til EMs bedste point guard sidste år, og som for nyligt tog springet tilbage til NBA, hvor han har skrevet med Philadelphia. Lakers-guarden José Calderón og Real Madrid-guarden Sergio Llull er også to af holdets profiler. Derudover må selvfølgelig også nævnes Bulls-spilleren Nikola Mirotic og de nydudnævnte NBA-spillere Alex Abrines (Thunder) og Willy Hernangomez (Knicks). Truppen tæller også de tidligere NBA-spillere Rudy Fernandez, Victor Claver og Juan Carlos Navarro fra hhv. Real Madrid og to gange Barcelona, samt den mest reboundende spiller i Euroleagues historie, Felipe Reyes. Truppen rammes dog hårdt af, at måtte undvære en skadesplaget Marc Gasol.

Bud på starter:
PG: Ricky Rubio
SG: Sergio Llull
SF: Rudy Fernandez
PF: Nikola Mirotic
C: Pau Gasol

Pau Gasol - Spanien - Eurobasket 2015 - FIBA - Ciamillo Castoria - Marchi

Pau Gasol – FIBA – Ciamillo Castoria – Marchi

Outsiderne Brasilien og Litauen:

Kampen om gruppens andenplads kommer formentlig til at stå mellem værtsnationen Brasilien og Lituaen. Hvis vi starter med at kigge på brasilianerne, skal de sætte deres lid til NBA-spillerne Raul Neto (Jazz), assist-mesteren Marcelinho Huertas (der netop har forlænget med Lakers), erfarne Leandro Barbosa (Suns), samt naturligvis Nene (Rockets). Anderson Varejao, der unægteligt også havde været en klar forstærkning, er desværre ude med en skade. Center Augusto Lima, der har optrådt på højeste niveau i Europa i foråret for Real Madrid, og som nu skal tørne ud for Zalgiris Kaunas, kan også blive en af de spillere brasilianerne skal hænge deres hat på. Derudover har man også en spændende ung spiller i Christiano Felicio, som Bulls pt. sidder på rettighederne til.

Bud på starter:

PG: Leandro Barbosa
SG: Raul Neto
SF: Alex Garcia
PF: Augusto Lima
C: Nene

Leandro Barbosa - Flickr - Keith Allison

Leandro Barbosa – Flickr – Keith Allison

Litauen må begræde afsavnet af NBA-profilen Donatas Motiejunas, der har droppet OL pga. hans uafklarede kontraktsituation i NBA. Dermed er det Jonas Valanciunas, der er alene om at være holdets stjerne, og eneste etablerede NBA-spiller. Han får dog kyndig hjælp af legende-sønnen, nyligt NBA-draftede Domantas Sabonis (Thunder), samt stærke Mindaugas Kuzminskas der efter tre år som Malagas store stjerne, nu også tager springet til NBA og New York Knicks. Derudover tæller truppen den rimeligt stærke Real Madrid-forward Jonas Maciulis.

Bud på starter:
PG: Mantas Kalnietis
SG: Renaldas Seibutis
SF: Mindaugas Kuzminskas
PF: Paulis Jankunas
C: Jonas Valenciunas

Jonas Valenciunas og Jonas Maciulis - FIBA - Ciamillo Castoria - Dackus

Jonas Valenciunas (hvid trøje længst til venstre) – FIBA – Ciamillo Castoria – Dackus

Argentina – den sidste kvartfinalist?

Det eneste land der – udover USA – er lykkedes med at vinde OL-guld siden NBA-spillernes indtog i 1992, er Argentina. Det skete i 2004, og med mange af de samme spillere som tegner holdet i dag. Det er sidste skud i bøssen for den gamle garde, og selvom de ikke just er favoritter, skal man ikke på forhånd afskrive et hold med den erfaring som argentinerne har. Undervejs i træningskampene op til OL, har de leveret flere store præstationer, der har ledt tankerne hen på den store triumf i 2004.

Argentina må undvære NBA-veteranen Pablo Prigioni, der har meldt afbud, men har til gengæld resten af sine aldrende store profiler til rådighed. Først kan vi nævne anfører Luis Scola (Nets), der oven i købet har fået den store ære at bære Argentinas OL-trups fane ved åbningsceremonien. Dernæst selvfølgelig Spurs’ Manu Ginobili, der skal levere hvis Argentina vil gøre sig forhåbninger om at nå langt. Veteranen Carlos Delfino, der også har mange års NBA-erfaring i rygsækken, kan vise sig at blive en dark horse – han har nemlig ikke optrådt på højeste plan siden 2013, men har alligevel valgt at trække landsholdstrøjen over hovedet denne sommer. Ydermere tæller truppen to spillerer der står til at få NBA-debut i den kommende sæson, nemlig Nicolás Brussino (Dallas) og Patricio Garino (Spurs). Real Madrids Andrés Nocioni (tidligere Bulls, Kings og 76’ers) og den erfarne Euroleague-guard Facundo Campazzo (Murcia) er også nævneværdige.

Bud på starter:
PG: Facundo Campazzo
SG: Manu Ginobili
SF: Andrés Nocioni
PF: Luis Scola
C: Marcos Delía

Luis Scola - Flickr - ctsnow

Luis Scola – Flickr – ctsnow

De to sidste; Kroatien og Nigeria

Kroatien og Nigeria bliver formentlig de to hold der kommer til at trække det korteste strå i gruppe B. Det er dog nok ikke helt retfærdigt at placere de to hold i samme boks, da et hold som Kroatien står med fine muligheder for at levere en lille overraskelse og avancere, hvis deres unge stortalenter kan levere, mens Nigeria formentlig må se frem imod fem klokkeklare nederlag.

Kroatien er handicappet af afbud fra Barcelonas kæmpe Ante Tomic, der desværre ikke har ønsket at spille for landsholdet denne sommer. Til gengæld har de en trio af en anden verden til at lede dem igennem slutrunden, nemlig Dario Saric (der var den helt store profil i Kroatiens OL-kvalifikations turnering, hvor man slog Italien ud på deres hjemmebane i Torino), talentet Mario Hezonja fra Orlando Magic, samt naturligvis Brooklyn Nets’ Bojan Bogdanovic. Saric har de sidste to år været en af Anadolou Efes’ største stjerner, og denne sommer har han så besluttet at tage springet til NBA og Philadelphia 76’ers, og med de takter han har vist indtil videre denne sommer, skal han nok blive en succes her. Det er bidende nødvendigt for Kroatien, at den 22-årige forward kan tage disse takter med videre til OL-slutrunden, hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at fravriste f.eks. Argentina den sidste kvartfinaleplads. Med Hezonjas 21 år og Bogdanovics 27, ser det ud til at blive en kamp mellem rutinen og erfaringen fra Argentina, og unge upcoming talenter fra Kroatien, der skal afgøre den sidste plads i kvartfinalen. Blandt Kroatiens guards, er der også lidt tidligere NBA-erfaring, samt god Euroleague-rutine hos Roko Ukic, der i ’09-’10 spillede for Bucks.

Foruden Ante Tomic, må Kroatien af forskellige årsager se bort fra Damjan Rudez (Timberwolves), nyligt draftede Dragan Bender (Suns), Ante Zizic (Cedivita, men drafted af Celtics i år), Ivica Zubac (Lakers) og nationaliserede Justin Hamilton (Nets).

Bud på starter:
PG: Rok Stipcevic
SG: Bojan Bogdanovic
SF: Mario Hezonja
PF: Dario Saric
C: Dario Planinic

Dario Saric - FIBA Europe - Robertas Dackus

Dario Saric – FIBA Europe – Robertas Dackus

Slutteligt et kig på Nigeria, der som nævnt næppe kommer til  Rio for at tage guldet. Sidste års bedste spiller ved de afrikanske mesterskaber, Chamberlain Oguchi (spiller for polske Anwil Wloclawek), kunne være et bud på en profil, men umiddelbart største profil, er nok den stærke center Shane Lawal, der senest har repræsenteret Barcelona med fin succes. Inside-spilleren Ike Diogu, der har syv års NBA-erfaring med sig (og niendevalg i draften i 2005), men som pt. spiller for Guangdon Southern Tigers i Kina, må også nævnes, ligesom nyligt draftede Michael Gbinije (Detroit) kan blive ganske spændende at følge. Sidste spiller med NBA-erfaring for Nigerias hold, er D-league spilleren Ben Uzoh (Canton Charge), der har haft korte ophold hos Nets, Cavs og Raptors.

Nigeria er ramt af afbud fra deres måske allerstørste profil, og man er således taget til Rio uden Al-Farouq Aminu (Portland), der var en del af det afrikanske mesterskabs-hold fra sidste år. Spillere som Epke Udoh (Fenerbahce) og Festus Ezeli (Portland) kunne teknisk set godt repræsentere Nigeria, men det har de aldrig gjort.

Bud på starter:
PG: Ben Uzoh
SG: Chamberlain Oguchi
SF: Michael Gbinje
PF: Ike Diogu
C: Shane Lawal

Nigeria AfroBasket 2015 - FIBA

Nigeria – AfroBasket 2015 – FIBA

[table id=47 /]

[table id=49 /]

Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Morgano

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Magnus Møllgard har skrevet under med Caja 87 Basket og napper således endnu en sæson i Spanien.

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Bakken Bears

Den højtflyvende guard Magnus Møllgaard forlader spanske Class Bàsquet Sant Antoni. Det har klubben meldt ud på Instagram.

Basketligaen

Holbæk-Stenhus har været på rov i Spanien, hvor de har hentet 20-årige Bernard Edokpayi.

Bakken Bears

De to tidligere Basketliga-spillere Deng Adel og Koch Bar er blevet udtaget til Sydsudans bruttotrup frem mod sommerens Olympiske Lege i Paris.

Eurobasket

For tre år siden var det danske herrelandshold uhyre tæt på at kvalificere sig til EM, men et heroisk block af en Litauen-spiller satte...

Internationalt

Jonathan Klussmann var i hopla, da danskerens mandskab Fundación Globalcaja La Roda i weekenden hentede sæsonens sjette sejr.