LANDSHOLDET: En af de mest rutinerede kræfter på det danske landshold er ikke et sikkert kort for landstræner Pieti Poikola til den kommende EM kvalifikation i august. 28-årige Chanan Colman er nemlig ikke sikker på, at han når at komme til Danmark til træningssamlingen i juni, da hans nuværende hold, israelske Maccai Haifa, for få dage siden gik videre til semifinalerne i det israelske mesterskab.
“Jeg har endnu ikke taget en endelig beslutning. Vi håber på at komme i finalen her som betyder, at jeg desværre nok ikke kommer til at nå udtagelsen,” siger Chanan.
I semifinalerne anser Colman det som “meget” realistisk, at holdet går videre til finalerne. Derfor er han også “ærgerlig” over, at han nok ikke kan deltage i udtagelsen til landsholdet, som han ellers har positive tanker omkring.
“Jeg tror der er gode muligheder. Lidt ærgeligt vi kommer til at mangle et par af de store drenge, men jeg tror det blive godt. Hvad jeg kan se herfra er folk klar, og ser frem til det,” lyder det fra Chanan, der scorede syv point i sejren over Gilboa Galil.
Læs også: Gilling sagde ‘nej tak’ til landsholdet
Se hele kampen mellem Maccai Haifa og Gilboa Galil.
Kort om Chanan Colman
| 191 cm | 91 kg | 9 kampe ( Israeli Basketball Superleague)
Stats: 2,7 point, 0,2 assist, 0,2 steals
Chanan Colman havde sin debut på landsholdet som 18-årig tilbage i 2003 og er blandt de mest erfarne spillere på holdet. Colman skrev i 2012 under på en 2-årig kontrakt med den israelske klub Maccai Haifa efter en fremragende sæson i Danmark, hvor han blev MVP for Rabbits. Kort efter brød en gammel skade i Colmans fod dog op og han var ude hele 2012. Da han endelig var ved at komme tilbage og skulle spille sin sæsondebut for holdet i januar, brækkede han sin hånd til træning. Colman er dog igen skadesfri og har netop hjulpet sit hold i semifinalerne i de israelske mesterskaber.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































