fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Spillerprofil: Chanan Colman

Chanan Colman

Chanan Safir Colman er en dansk guard, der blev født d. 10. marts 1984. Colman har været én af de mest fremtrædende danske spillere siden årtusindeskiftet. Han har repræsenteret både det danske landshold, hvor han i mange år var anfører, samt haft en lang udlandskarriere, der har bragt dansk-israeleren til Finland og Israel, hvor han har spillet professionelt.

I løbet af karrieren har han høstet både individuel såvel som holdmæssig hæder. Han har vundet mesterskabet i både Finland og Israel. I 2013 blev han israelsk mester med sit hold Maccabi Haifa i den anerkendte israelske basketballrække, Israeli Basketball Super League, hvor Colman var med til at besejre mægtige Maccabi Tel Aviv i finalen med 86-79.

I dag synger karrieren på sidst vers, hvor den 1,90 centimeter og 92 kilo tunge landsholdsanfører tørner ud for barndomsholdet BMS Herlev Wolfpack.

Opvæksten, College og drømmen om NBA

Chanan Colman voksede op i Gladsaxe i en multikulturel familie, da moren er israeler og faren er amerikaner.

Colman var som barn interesseret i sport, hvorfor han som mange andre danske drenge startede til fodbold. Da han blev ni år, tog hans mor ham med til basketballtræning, da faren spillede basketball. Der gik ikke længe, før Colman lagde fodboldstøvlerne på hylden for at skifte dem ud med en basketball.

Allerede i en tidlig alder begyndte drømmen om at nå den ypperste basketballliga i verden, NBA, at spirer i unge Chanan Colman. Derfor tog han til Florida for at spille college-basketball for skolen Chipola College i håbet om at kunne blive god nok til NBA.

NBA blev dog aldrig en mulighed for dansk-israeleren, men en anden drøm fik Colman til gengæld opfyldt. I 2015 var Colman med sit hold Maccabi Haifa på NBA Tour, hvor de krydsede klinger med Los Angeles Lakers og Memphis Grizzlies og selveste Kobe Bryant og Vince Carter. Chanan Colman kan således bryste sig af at være den eneste dansker, der har spillet mod Kobe Bryant.

En gloværdig karriere

Da Colman måtte sande, at NBA var uopnåeligt, rejste han tilbage til Europa. Med en karriere startende fra 2002 frem til i dag er han således én af de danske spillere, der har haft den længste karriere udenfor landets grænser – og samtidigt har spillet på et højt europæisk niveau.

Ud af sine lidt over 20 sæsoner som aktiv har han tilbragt hele 14 sæsoner i udlandet, hvoraf de 10 er blevet fordelt ud over otte forskellige israelske klubber.

Colman har således haft en omskiftelig karriere, hvor han har repræsenteret mange hold, hvoraf de mest prominente må siges at være israelske klubber som Maccabi Haifa, Maccabi Rishon, Hapoel Jerusalem, Hapoel Eilat, Hapoel Holon og Hapoel Beer Sheva, finske som Lappeenrannan NMKY, og danske som Svendborg Rabbits og Randers Cimbria.

Gennem hele karrieren har Chanan Colman leverede pæne stats, hvorfor han, foruden at have vundet mesterskaber i både Finland og Israel, også har vundet individuel hæder i form af at være på All-Star-holdet i Israel i 2015 og 2019, Dansk liga-MVP i 2012 og Finals MVP i Finland i 2006.

I sin MVP sæson for Svendborg Rabbits havde han i gennemsnit 15,7 point, 4,1 rebounds og 4,6 assists pr kamp, hvilket også har været hans bedste sæson i Danmark.

Forud for 2019 sæsonen valgte Colman at skifte hjem til BMS Herlev Wolfspack for at afslutte karrieren. En af grundene til skiftet var også, at han blev forenet med lillebror, Pascal Colman, der er træner for Wolfpack. Chanan Colman er desuden træner for basketlinjen på Københavns Idrætsefterskole, i daglig tale kaldet for KIES.

Udvalgte statistisker og rekorder

  • 2x Finske mesterskab
  • 1x Finals MVP i Finland
  • 3x Finske pokalvinder
  • 1x Dansk liga-MVP
  • 1x Israelsk mesterskab
  • 1x Israelsk pokalvinder
  • 2x All-Star i Israel

Skrevet af Sebastian Würtz Bonde

Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for DeMar DeRozan og Donovan Mitchell.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Der var lagt op til et topbrag, da Basketligaens to førerhold, Svendborg Rabbits og Team Fog Næstved, fredag aften tørnede sammen i en direkte...

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.

Bakken Bears

Efter at have været klubløs, siden han havde kontraktudløb med Leyma Coruña i sommer, har Sebastian Åris nu fundet sig en ny klub. Åris...

Basketligaen

Brandon Norfleet stopper karrieren i en alder af 31 år efter et forløb med skader.

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

En stor fjerde periode af Svendborg Rabbits sikrede dem en hjemmebanesejr på 76-74 mod Randers Cimbria.

Basketligaen

Svendborg Rabbits kom godt fra land i den nye sæson i Basketligaen med en flot udebanesejr på 64-93 over BMS Herlev.

Basketligaen

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Møller har besluttet at stoppe sin karriere som aktiv basketballspiller i en alder af 30 år.