fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Kevin Larsen skifter klub efter flot sæson: “Målet er ACB “

Kevin Larsen har haft en rigtig god sæson for Palencia i Spaniens andenbedste række. Han skifter nu klub til Breogan i samme liga, hvor målet er en oprykning til landets bedste række ACB.

I den forgangne sæson havde Kevin Larsen 14,2 point, 6,3 rebounds og 2,1 assist pr kamp i gennemsnit og blev valgt til Eurobasket.com All-Spanish LEB Gold 2nd Team. Han har etableret sig som en af rækkens stjerner, og det har givet blod på tanden efter mere.

Målet er oprykning

“Jeg bevidste sidste år, at jeg var en af de bedste spillere i ligaen, og det forventer jeg at kunne fortsætte. Jeg fik vist, at jeg er meget mere end bare en ‘post up spiller’, og det kan jeg tage med mig, når jeg tager til Breogan. Men det vigtigste jeg tager med, er nok den enorme selvtillid, jeg fik fra al den succes, jeg havde sidste år,” fortæller Kevin Larsen til Fullcourt.

Succesen betyder også, at Kevin Larsen nu har et mål om at komme op og spille i Spaniens og Europas bedste række. Det mener han, at der kan lade sig gøre med et skifte til Breogan.

“Grunden til, at jeg skifter til Breogan er, at det efter min mening er den ‘nemmeste’ måde at komme til ACB. Klubben har kun et mål, og det er ACB, og det er det samme mål, som jeg selv har. Så har de givet mig den sikkerhed, at hvis vi rykker op, så har jeg en garanteret option for året efter, hvilket betød rigtig meget for mig,” fortæller Larsen.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Interesse fra andre klubber

Kevin Larsens flotte sæson har også betydet, at han havde flere forskellige tilbud at vælge i mellem. Han fortæller dog, at valget faldt på Breogan, da hans mål er ACB, så det gav mest mening at blive i Spanien. Klubben har høje ambtioner, som Larsen deler med dem.

“Jeg forventer, at vi får et rigtig godt og dybt hold, som skal kæmpe med om oprykning. Klubben har sagt, at alt andet end oprykning vil være en stor skuffelse, og jeg glæder med til at spille med det pres,” afslutter Larsen.

Kevin Larsen blev i 2018 Årets Spiller i Basketligaen og har de sidste to år spillet i Spanien, hvor det sidste sæson blev til en femteplads med Palencia. Breogan endte på ottendepladsen, men med samme pointantal som Palencia.

 

 

Annonce. Scroll for at læse videre.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Internationalt

Noah Nørgaard har været storsprudlende i årets landsturnering i den spanske U18-liga, men nu står han overfor sin største test.

Internationalt

Kevin Larsen spillede en nøglerolle, da HLA Alicante onsdag hentede en vigtig sejr på hjemmebane mod Alimerka Oviedo Baloncesto.

Bakken Bears

Den tidligere Bakken Bears-stjerne Michel Diouf skal igen spille i Spanien. Diouf har skrevet under med CD Huelva Baloncesto.

EuroBasket

Danmarks taber til Finland i Farum. Efter at EM-drømmen blev knust i fredags, led det danske herrelandshold endnu et nederlag mandag aften, hvor de...

Internationalt

Magnus Møllgard har skrevet under med Caja 87 Basket og napper således endnu en sæson i Spanien.

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Bakken Bears

Den højtflyvende guard Magnus Møllgaard forlader spanske Class Bàsquet Sant Antoni. Det har klubben meldt ud på Instagram.

Annonce