fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Kevin Larsen blev kampens spiller, da Alicante hentede vital sejr til nedrykningskampen

Kevin Larsen spillede en nøglerolle, da HLA Alicante onsdag hentede en vigtig sejr på hjemmebane mod Alimerka Oviedo Baloncesto.

Photo: Lídia Ramon - HLA Alicante - Flickr

Kevin Larsen spillede en afgørende rolle, da hans hold, HLA Alicante, onsdag aften besejrede Alimerka Oviedo Baloncesto med 87-79 i en intens kamp.

Den danske landsholdsspiller var banens bedste og leverede en fremragende indsats med 20 point, 11 rebounds og syv assists, hvilket var med til at sikre holdet en vigtig sejr i nedrykningskampen. Den bomstærke dansker skød 8 for 11 fra gulvet.

Larsen blev fuldt fortjent kåret til kampens spiller.

Det er anden kamp i træk, at Larsen flirter med en triple-double. I sidste kamp var det fire rebounds, han manglede.

Udover Larsen har Alicante også landsmanden Sebastian Åris på holdet. Den tidligere Svendborg Rabbits-stjerne bidrog med ni point, to rebounds og fire assists.

HLA Alicanten ligger i skrivende stund næstsidst, nummer 17, i den næstbedste spanske række, LEB Oro, og derfor var det en meget vigtig sejr for Larsen, Åris og co.

Med nederlaget ligger Oviedo på 12. pladsen, kun én sejr foran Alicante, så de sidste måneder af LEB Oro-sæsonen bliver en gyser.

De tre nederste hold i rækken rykker ned.

Kevin Larsens snitter 16 point, 7,8 rebounds og 3,9 assists per kamp for Alicante i denne sæson. Larsen snitter tredjeflest point af alle i den næstbedste spanske liga.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.